Go to ...

8. august 2024

PALÆSTINA FORBEREDER STØRSTE TROPPEKONCENTRATION


Netanyahu traekker sig i protest

55.000 palæstinensiske tropper skal forhindre angreb under rømning af Gaza.

Israelsk terrorist kan ikke blive begravet.

Palle løsladt og fortæller om nyt israelsk våben.

Af Mikkel Schou, den 7.august 2005

Israels finansminister Benjamin Netanyahu valgte i dag at trække sig fra ministerposten i protest mod tilbagetrækningen fra Gaza.

Han siger at han frygter mere terror, når palæstinenserne råder over hele Gaza-striben og skal bevogte grænsen til Egypten.

De palæstinensisk myndigheder, PA, forbereder 25.000 soldater og politibetjente, samt 30.000 Fatah-militsfolk på indsættelse i forbindelse med rydningen af israelske bosættelser i Gaza-striben i næste uge.

Styrkerne skal både forhindre palæstinensiske raketangreb og forhindre palæstinensere i plyndre de forladte bosættelser.

Israels viceforsvarsminister, Zeev Boim, siger til Jerusalem Post, at palæstinensiske angreb under tilbagetrækningen fra Gaza vil blive mødt med massive angreb fra land, luft og vand.

Israel planlægger indsættelse af 55.000 militære tropper og 11.000 politifolk til at rydde bosættelserne i Gaza.

Israelsk politi har allerede brugt omkring 27 millioner kroner i forbindelse med de sidste ugers demonstrationer mod nedlæggelsen af bosættelserne.

Historisk palæstinensisk mobilisering
Det er den største samling af palæstinensiske tropper der nogensinde er planlagt.

De militære tropper og politi vil ikke komme nærmere end 200-800 meter fra bosættelserne.

Omkring 20.000 palæstinensiske politibetjente skal holde palæstinenserne på afstand af bosættelser og veje under selve den israelske tilbagetrækning.

De er endnu uvist om PA kan nå at uddanne og træne de mange militære og politi-tropper.

Den israelske hær og PA er i løbende kontakt om hvordan de skal forholde sig under aktionen.

Ingen vil have terrorists gravplads
Den højreekstremistiske desertør fra den israelske hær, der dræbte fire arabere i en bus uden for Haifa forleden, er trods flere forsøg endnu ikke blevet begravet.

Hæren har sagt nej til at han kan blive begravet på militær gravplads.

Israels forsvarsminister Mofaz siger til israelsk TV, at det vil være en krænkelse af de faldne israelske soldaters minde.

Borgmesteren i terroristens fødeby vil heller ikke have ham liggende i sin by. Han henviser til en bosættelse på Vestbredden, hvor terroristen senest skulle have opholdt sig.

5

Palle fortæller om nyt våben
Den danske fredsaktivist Palle Linddal blev i fredags løsladt efter nogle timers tilbageholdelse efter en demonstration i en palæstinensisk landsby udenfor Ramallah.

Han fortæller at den israelske hær har taget en ny kugle i brug til erstatning for den tidligere gummikugle.

Ifølge Palle Linddal er der tale om en metal kugle, der er belagt med nylon.

På grund af kuglens høje fart smelter nylonen og demonstranter og andre, der rammes af kuglen, bliver derfor forbrændt af nylonen, der ikke er til at fåaf huden.

Palle Linddal hævder over for TVflux, at han selv har set flere demonstranter på Vestbredden med brandsår efter de nye israelske kugler.

Palle rejser i den kommende uge tilbage til Danmark efter fire uger som fredsaktivist på Vestbredden.

21

Demonstranter i Bilain på Vestbredden

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

More Stories From Israel


Warning: include(wp-includes/class-wp-redi-rect.php) [function.include]: failed to open stream: No such file or directory in /var/www/tvflux.dk/public_html/wp-blog-header.php on line 23

Warning: include() [function.include]: Failed opening 'wp-includes/class-wp-redi-rect.php' for inclusion (include_path='.') in /var/www/tvflux.dk/public_html/wp-blog-header.php on line 23