Go to ...

14. august 2024

NYT FRA GUILDFORD


TVflux deltog i en præsts indvielse i Guildfords Holy Trinity kirke i går aftes.

Biskop Andrew Watson talte i sin prædiken blandt andet om, hvor svært det er at omstille sit liv i forhold til klima-problemerne. Ikke mindst i Guildford 46 km vest for London, hvor befolkningen er den mest velstillede i Storbritannien.

Borgmester Masuk Miah, den nye præst Simon Butler og biskop Andrew Watson

Kirken er protestantisk eller evangelisk, men efter dansk standard meget mere ceremoniel og prægtig. Efter præsteindvielsen blev der minglet med et glas vin og en kanarpé.

KOMMER KONGEN?
TVflux’s udsendte spottede i kirken en militæruniform med et mærke på ærmet, der mindede om dronning Margrethes monogram. Og det vár dronningens monogram. Hun er nemlig protektor for Queens Regiment. Et hverv hun overtog i 1972 efter sin far Frederik den niende. Det bygger på en tradition, der går tilbage til 1689.

Efter flere sammenlægninger med andre regimenter i nyere tid hedder dronningens protektorat: The Princess of Wales’s Royal Regiment.

Prins Georg af Danmark, der blev viet til den kommende dronning Anne af Storbritannien i 1683, blev udnævnt til æresoberst i Det britiske 3rd Regiment of Foot, senere The Buffs og nu The Princess of Wales’s Royal Regiment.

Tilknytningen til Danmark bortfaldt indtil 1906, da kong Frederik VIII af Danmark blev udnævnt til øverste oberst for The Buffs (East Kent Regiment).

Hendes Majestæt Dronning Margarethe II blev udnævnt til Allied Colonel-in-Chief (den allierede øverste oberst) for The Queen’s Regiment, efterfølgeren til The Buffs i 1972, derefter for dets efterfølger, The Princess of Wales’s Royal Regiment i 1992. Hun blev i 1997 udnævnt til Colonel-in-Chief.

Pensioneret oberst Patrick Crowley

Det var pensioneret oberst Patrick Crowley, der bar uniformen med dronningens monogram. Han ville gerne vide om den kommende kong Frederik den tiende overtager hvervet, og i så fald hvornår han vil besøge Queens Regiment.

TVflux har forespurgt i kongehuset, men endnu ikke modtaget svar på spørgsmålet.

FÆRRE FORBRYDELSER
TVflux traf også retspræsidenten i Guildford, Patricia Lees. Hun blev udnævnt i 2023 og var tidligere dommer i straffesager i London. I Guildfords retskreds er der omkring 150.000 borgere. Men der er meget mindre kriminalitet her end i London, så der er kun brug for fem dommere til at dække alle civile og straffesager. Som biskoppen nævnte i sin prædiken er området at sammenligne med Whiskey-bæltet nord for København.

Retspræsident Patricia Lees og oberst Patrick Crowley

TVflux diskuterede med retspræsidenten, om det var retfærdigheden, der rådede i de engelske retssale. Det mente Patricia Lees. Men efter lidt parlamenteren måtte hun indrømme, at loven står over retfærdigheden.

FØRSTE BORGMESTER
I kirken var også Guildfords borgmester, Masuk Miah. Han blev valgt for to år siden for partiet Liberal Democrats og er den første “farvede” borgmester i Guildford.

Uden for Holy Trinity kirken i Guildford er en stor plakat, der beskriver hvem, der er velkomne i kirken. Måske ikke så overraskende er alle velkomne. Men TVflux bemærkede, at blandt de velkomne var personer over 60, der endnu ikke er blevet voksne (og teenagere, der er blevet voksne alt for hurtigt).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

More Stories From NYHEDER


Warning: include(wp-includes/class-wp-redi-rect.php) [function.include]: failed to open stream: No such file or directory in /var/www/tvflux.dk/public_html/wp-blog-header.php on line 23

Warning: include() [function.include]: Failed opening 'wp-includes/class-wp-redi-rect.php' for inclusion (include_path='.') in /var/www/tvflux.dk/public_html/wp-blog-header.php on line 23