En omfattende biografi over Lenin fortæller om et menneske, der ikke tvivlede på, at han som den eneste havde forstået de marxistiske teorier, og hvad der var bedst for Rusland.

Lenins voldelige retorik og beslutninger banede vejen for det udlevede diktatur under Stalin, skriver Kurt Jacobsen i ”Lenin”, der er udkommet på Informations forlag.

Læst af MIKKEL SCHOU

”Lenin” er en bog om et menneske, der satte revolutionen over menneskeliv. Men det er også en gennemgang af den russiske revolution, der antyder nogle af de muligheder, der gik tabt.

Lenin hadede den russiske zar og hele hans familie. Kurt Jacobsen vender flere gange tilbage til den personlige forklaring: Lenins storebror blev i 1887 henrettet for sin deltagelse i et attentatforsøg mod zar Aleksander III.

Det var en medvirkende årsag til, at hele zarfamilien blev dræbt efter revolutionen i 1917. For det kunne ikke være sket uden Lenins velsignelse, hævder forfatteren, der dog også anfører det praktiske i, at zaren ikke kunne være omdrejningspunkt for en kontrarevolution.

Men grusomheden fortsatte mod politiske modstandere i og uden for partiet og mod genstridige bønder, der ikke afleverede nok fødevarer til storbyerne. Det forhadte hemmelige politi under zaren blev hurtigt erstattet af et nyt hemmeligt politi under Lenin og hans støtters kontrol.

Bogen beskriver på glimrende vis, hvordan det lykkedes Lenin at udmanøvrere det flertal, der var modstander af hans ideer, nærmest frem til hans død.

Arbejdere og bønder, der ikke overholdt arbejdsdisciplinen skulle forfølges nådesløst. Det var blandt andet begrundet i Lenins ord: ”Vores moral udspringer af den proletariske klassekamps interesser.”

Med Lenin som hovedperson giver biografen et udmærket billede af Rusland under zaren og den tumultariske situation i tiden efter revolutionen. Desværre berører den ikke de muligheder, der gik tabt ved, at bolsjevikkerne på så manipulerende måde lykkedes at overtage magten, selvom de var i mindretal.

Grundlaget for et diktatur blev således lagt i revolutionens vugge og kom til at præge Sovjetunionen helt frem til dets sammenbrud i 1991.

Lenins grusomhed kulminerede under den borgerkrigen efter revolutionen, hvor også USA, Storbritannien og Frankrig forsøgte at gribe militært ind til fordel for kontrarevolutionen. Men det var ikke kun den borgerlige opposition, der blev angrebet. Også det anarkistiske oprør på flådestationen i Kronstadt blev nedkæmpet med alle militære midler.

Bogen kommer godt rundt om de historiske og politiske omstændigheder, der førte Lenin frem som den store leder af den russiske revolution.

Det store spørgsmål, om Stalin var værre end Lenin i grusomhed, kan bogen ikke besvare entydigt. Bogen efterlader ingen tvivl om, at Lenin ikke tog menneskelige hensyn i sit forsvar for revolutionen.

I en slags testamente advarer Lenin mod Stalin, fordi denne er for grov til at efterfølge ham som leder af Sovjetunionen. Men Lenin stod ikke selv tilbage for at anvende terror mod en befolkning, der ikke til fulde kunne efterleve revolutionens krav.

Det var især Stalin, der stod bag balsameringen af Lenins lig, da denne døde som 53-årig i 1924. Dermed startede en guddommeliggørelse af Lenin. Og en konsolidering af det kommunistiske parti, som en guddommelige magtudøver, der ikke kunne tage fejl.

Stalin udråbte sig selv som den rette arvtager af Lenins tankegods. Enhver modstand i partiet førte til repressalier og om nødvendigt henrettelse.

Samlet set er ”Lenin” en god fortælling, der bidrager til forståelse af de grundlæggende vilkår for udviklingen i det 20. århundredes verdenshistorie.

Tags: diktatur, revolution