Skole bombet i Ukraine, ifølge DR
DR RODER I UKRAINE
15. september 2024
TVflux skrev i sidste uge om en artikel på dr.dk, som viste en soldat i Ukraine med det britiske flag på ærmet.
TVflux spurgte DR om fotografens navn, og hvordan DR kunne skrive, at det var en ukrainsk soldat med britisk mærke.
DR har nu svaret, at der var tale om en fejl, og at foto er fjernet. TVflux har nu igen spurgt DR om fotografens navn, og om hvorvidt foto er taget i Ukraine.
UKRAINSK SKOLE BOMBET
I begyndelsen af juli i år beskrev dr.dk, hvordan en skole i den ukrainske by Ljubotin var blevet ramt af russiske bomber. TVflux spurgte DR-journalist Brita Kvist Hansen, om det ikke snarere var et vandtårn, hun havde fotograferet.
Journalisten fastholder, at der er tale om en skole. Men senere skriver hun, at skolen egentlig ikke har været i brug i lang tid.
I sovjet-tiden var det normalt, at et industriområde havde sit eget vandværk.
OPDATERING: DR meddeler den 16. september 2024: Fotografens navn er Serhii Nuzhnenko. Fotografiet er taget i Ukraine.