CYKLER MOD POLITI
6. december 2019
Beboere og gæster på Christiania er den seneste tid blevet mødt af en barrikade af cykler i nærheden af Pusherstreet. En beboer antager, at det er for at forhindre politiet i at komme hurtigt frem, når der er razzia mod hash-handelen.
I denne uges udgave af fristadens ugeavis kalder han det “hjernedødt” at lave den slags barrikader, som folk falder over om natten. Han påpeger også, at folks cykler bliver beskadiget. Han kunne også have nævnt, at afspærringen går ud over vare- og arbejdskørsel og tilgangen for brand- og ambulancekøretøjer.
Trods henstillingen om at barrikaderingen ophører, som kommer fra hele det berørte område i Christiania, var den som ses på foto etableret igen i aften.
Det nærliggende værtshus Woodstock klager også over en faldende omsætning. Det tilskrives den årelange kamp mellem politi og pushere, som menes at skræmme kunder væk.
AF MIKKEL SCHOU
det er sku da hjernedødt