BOMBE UNDER FRISTAD

En afgørelse i Huslejenævnet i Københavns kommune truer Christianias økonomi og selvforståelse. Afgørelsen, som kom tirsdag i denne uge, siger nemlig, at det er op til den enkelte, om man vil bidrage til fællesskabets udgifter.

En beboer i fristadens største ejendom Fredens Ark havde bedt Huslejenævnet se på den husleje, han betaler for sin bolig, som han har haft siden 2017.

Alle christianitter betaler en såkaldt brugsleje, som er ens for alle uanset boligareal. I 2026 er det 1.588 kroner om måneden. Derudover betales der for de kvadratmeter, som husstanden råder over. Det har Christiania selv fastsat til 37 kroner per kvadratmeter om måneden.

Brugslejen dækker fristadens udgifter til blandt andet renovation, børnehave, fritidshjem, vej- og parkarbejde, administration samt en lang række sociale og kulturelle formål.

Det mener Huslejenævnet ikke, at beboeren er forpligtet til at bidrage til. Det kan ifølge Lejeloven ikke opkræves som en form for husleje. Husleje kan kun dække betaling for den bolig, der lejes. Beboeren skal derfor kun betale for sine kvadratmeter.

Fredens Ark har de seneste år desuden fået lagt nyt tag. Det er beboeren også blevet opkrævet betaling for. Huslejenævnet mener heller ikke, at beboeren udover husleje, skal bidrage til betaling for et nyt tag. Det er ifølge Lejeloven ejeren, der hæfter for udvendig vedligeholdelse, som vanligvis dækkes ind ved løbende tilskud over huslejebetalingen. Men beboeren er løbende blevet opkrævet et ”Renoveringsbidrag”. Dette bidrag og brugslejen mener Huslejenævnet nu, at Christiania skal betale tilbage til beboeren.

HVEM ER LEJER?
Siden Christiania indgik aftale med staten i 2011 om, at Fonden Christiania købte statens bygninger på fristadens område, har Fristaden Christiania i fællesskab lejet bygningerne af fonden. Den enkelte christianit har derfor ikke en lejekontrakt.

Det fik Huslejenævnet i denne uge til at konkludere, at beboerne så er fremlejetagere og fællesskabet, der lejer af fonden, er fremlejegivere.

De eneste kommentarer, det i dag lykkedes at få fra tilfældige christianitter, handlede om, at man som christianit selvfølgelig skal bidrage til det fællesskab, som fristaden er. Også økonomisk.

En del af de aktiviteter, drift og vedligeholdelse, som brugslejen på Christiania skal finansiere, svarer til de udgifter som i resten af København dækkes over kommuneskatten. Så på den måde er fristaden en kommune i kommunen, hvor der betales til det offentlige over skatten for ydelser, som man i forvejen selv finansierer.

INDSIGELSE
Knud Foldschacks advokatkontor, som både Fonden Christiania og Fristaden Christiania benytter, gjorde under sagen i Huslejenævnet opmærksom på, at brugslejen skal ses som et kontingent i det som opfattes som ”foreningen Fællesskabet Christiania”. En forening, som de fleste christianitter menes at have anerkendt.

Desuden blev det fremført, at der var optaget lån til renovering af taget på Fredens Ark, som alle beboere på et møde havde accepteret nødvendigheden af og påtaget sig forpligtelsen til at afdrage over månedlige indbetalinger.

Advokat Knud Foldschack udelukker ikke, at afgørelsen vil blive anket. Ellers vil fristaden risikere at stå uden midler til at drive Christiania, som det nu engang fungerer.

»Det har altid været sådan på Christiania, at alle bidrog til de fælles omkostninger. Huslejen er sat ud fra et moralsk og solidarisk princip. Det er naivt og egoistisk at tro, at man kan bo på Christiania og ikke bidrage til fællesskabet«, siger Foldschack til TVflux.

»Alternativet er, at vi laver beregningen af husleje om, så alle alligevel kommer til at betale for dét Christiania, som fællesskabet har besluttet sig for at drive«, siger han.