Go to ...

29. maj 2024

FORSVARER: UENS HASH-DOMME ER EN GLIDEBANE


Det store Pusherstreet-kompleks bygger på politiets beregninger og antagelser, som Københavns byret finder usikre. Fire sager er nu afgjort med fire forskellige resultater. »Dommene bygger på skøn og sjusseri,« mener advokat Hugo Steinmetz.

AF MIKKEL SCHOU

77 personer blev sidste år tiltalt for at medvirke i den organiserede hashhandel på Christiania. De blev anholdt under politiets Operation Nordlys og senere fordelt på seks sager i Københavns byret.

Nu er der faldet dom i fire af sagerne, og de falder alle forskelligt ud.

»Det er en glidebane. De er måske alle skyldige, men man ved ikke i hvor meget. Tillid i et retssystem bygger på, at tingene er bevist. Men i disse sager sjusser man sig frem«, siger advokat Hugo Steinmetz, der har været forsvarer i to af de sager, der nu er afgjort.

Forsvarerne for de 77 tiltalte har fra starten protesteret mod at dele sagen op i seks, når nu politiet har ment, at det var én og samme sag. Anklagemyndigheden har også fra starten sagt, at det drejer sig om den samme overordnede bevisførelse. Men med blandt andet henvisning til, at man ikke kunne finde et lokale, der var stort nok til at føre komplekset som én sag, blev det ved opdelingen.

»Det er noget pjat. Man kunne have lejet Forum, hvis det var det, det handlede om«, siger Hugo Steinmetz.

Advokaten mener også, at byretten nu har rodet sig ud i problemer med princippet om lighed for loven, fordi der er truffet forskellige afgørelser i det, der overordnet er den samme sag. Derfor ser han god mening i, at de fleste af de tiltalte vælger at anke deres domme:

»I Landsretten må vi ned i det juridiske, blandt andet om man kan dømmes for noget, man ikke har været med til«, siger han med henvisning til, at anklagemyndigheden har benyttet sig af en udvidet forståelse af ansvaret for at medvirke til en forbrydelse.

FORSKELLIGE DOMME
I Københavns byret har man fra starten set på komplekset som seks forskellige sager. Det siger dommer Jens Bech Stausbøll, som er domhusets talsperson.

»Hvis vi får forskellige afgørelser, fortæller det blot, at det er komplicerede sager. Dommerne er ikke bundet af hinanden, men skal dømme efter de beviser, de ser fremlagt. Hvordan de ser på beviserne, er der ingen regler for«, siger han.

Og det var da også, hvad dommer Kim Gabriel indledningsvis sagde til de tiltalte i mandags, da han oplæste dommen, der var den anden i rækken af de seks:

»Nu må I ikke tro, at dommen var afgjort på forhånd, fordi der var truffet afgørelse i den første sag i sidste måned. Vi er ikke bundet af den afgørelse, som i øvrigt også er blevet anket«, sagde dommeren.

I alle seks sager har anklagerne tegnet et billede af hashhandlen på Christiania som så organiseret, at de tiltalte også skulle dømmes for medvirken, selvom de i perioder bevisligt ikke var tilstede. Det er en del af den overordnede bevisførelse, som har været den samme i alle seks sager, og som beskriver, hvor meget hash der i gennemsnit menes at være solgt.

De tiltalte er strengt taget tiltalt for at medvirke fra den første gang de blev observeret af politiet i forbindelse med hashhandlen til politiets sidste observation. De har ifølge anklageren nemlig med deres indsats, uanset hvor omfattende den var, været med til at handlen kunne fortsætte kontinuerligt.

hash dom
De fleste pårørende og tilskuere måtte vente uden for retten, mens dommen blev læst op

I to af dommene har retten fulgt anklagerens opfattelse, mens det af den tredje dom fremgår, at det kun er personer med et overordnet ansvar for en bod, der skal dømmes for hele perioden, selvom den ene bevisligt var i udlandet halvdelen af tiden. De andre tiltalte med en underordnet rolle bliver ikke dømt for de perioder, hvor de ikke er blevet observeret. I den fjerde dom går man mere specifikt ind på den enkeltes rolle og deltagelse, og når frem til at flere af de tiltalte ikke kan dømmes for så omfattende en medvirken, som anklageren forlangte.

I narkosager er det afgørende for udmåling af straf, hvor meget der er blevet solgt. For at finde ud af dét, undersøgte politiet, hvor mange kunder, der var i en bod, og hvor meget kunderne købte. På den måde nåede politiet frem til et gennemsnitligt dagligt salg, som man mente kunne gælde for alle boderne uanset størrelse og placering. Både måden at undersøge på og politiets efterfølgende beregninger er under retssagerne blevet stærkt kritiseret af forsvarerne. Og i alle fire foreliggende afgørelser mener retten da også, at metoderne er behæftet med stor usikkerhed. Men de fire domsmandsretter når frem til forskelligt resultat, når de skal forholde sig til den usikkerhed.

Mængden af hash, der dagligt skulle være solgt fra hver af boderne, mener retterne enten er henholdsvis 1.000 gram, 750 gram eller 350 gram. Og i den fjerde sag, når retten frem til tre forskellige resultater afhængig af hvilken bod, der er tale om.

»Retten har så trukket lidt fra den mængde, anklageren mente, der var solgt, ja ja, men der kunne måske trækkes mere fra. Man har sjusset sig frem. Det er ikke bevist, hvor meget der blev solgt. Man skønner noget og dækker sig ind med den juridiske formulering, at det er ”ubetænkeligt” at konkludere på den måde«, siger advokat Hugo Steinmetz.

Også fortjenesten per solgt gram hash er forskellig, nemlig henholdsvis 10, 15 eller 20 kroner. Og det sidste er afgørende for, hvor meget de tiltalte skal betale tilbage til staten som konfiskeret fortjeneste. I den fjerde dom skønner retten sig i stedet frem til en fortjeneste for hver af de tiltalte.

Advokat Steen Beck var også forsvarer i to af sagerne. Han er positivt overrasket over dagens dom, der var den fjerde i rækken:

»Den virker mere nuanceret. Her har man set, at tingene ikke var ens i de mange boder. Både konstruktion og omsætning var forskellig, så der er sket en mere individuel bedømmelse af de tiltalte. I dommen i mandags blev alle skåret over én kam«, siger Steen Beck.

RETSPRAKSIS
Som noget nyt har anklagerne også ment, at en joint skulle opfattes som et hash-produkt. Tidligere retspraksis har bygget på politiets undersøgelser af joints, som blev fundet under ransagninger, og nået frem til, at en joint indeholdt 0,33 gram hash. Men i disse sager har anklageren ment, at også tobakken i jointen skulle tælles med, sådan at den påståede mængde solgt hash blev større.

I den ene dom har retten tilsluttet sig den opfattelse og dømt efter det, mens den anden siger, at det vil være brud med retspraksis og har derfor undladt at dømme efter det. Den tredje dom siger, at den følger anklagerens påstand, men siger samtidig, at det ikke har haft betydning for strafudmålingen. Det fremgår ikke af den fjerde dom, hvordan man forholder sig til det spørgsmål.

I den første dom mente retten, at sælgerne i boderne måtte have tjent en million kroner, som skal betales tilbage til staten. I de andre domme når retten hovedsagligt frem til mindre beløb.

For sælgerne i Christianias hashboder har fængselsstraffen indtil nu ligget på mellem to og et halvt års fængsel og op til fem års fængsel, hvis der var tale om en tiltalt, der havde en ledende funktion. De såkaldte bodmedarbejdere, der hjalp til i boden og for eksempel hentede mad til sælgeren, har typisk fået fængselsstraffe på op til et år og ni måneder.

Anklagemyndigheden er stort set tilfreds med de fire afsagte domme. Variationerne i dommene bliver blandt andet forklaret med, at der har været forskelle omkring de enkelte tiltaltes forhold, herunder i hvor lang en periode, de er blevet observeret.

» De tiltalte skal dømmes individuelt. Det er godt, at dommerne dømmer efter deres overbevisning om, hvad der er ret og vrang«, siger advokaturchef for organiseret kriminalitet i Københavns politi, Poul Gade.

Det at gøre tiltalte ansvarlige for noget, de ikke har gjort, fylder ikke så meget i dansk retspraksis. I Pusherstreet-sagerne har anklagerne sammenlignet med voldsepisoder, hvor personer, der ikke har grebet ind, er blevet dømt som medgerningsmænd.

Og i 2004 blev 20 personer dømt for at være en del af et vagtkorps i Pusherstreet. De blev også dømt for en samlet periode, uanset om de havde deltaget i hele perioden eller ej. Men i dén sag fandtes også vagtskemaer og telefonaflytninger, hvoraf det fremgik, at vagterne blev beordret på arbejde, selvom de mente, at de var syge. Dengang kunne Statsadvokaten ikke finde lignende tidligere eksempler på anvendelse af bestemmelsen om medvirkensansvar. Det kan advokaturchef Poul Gade heller ikke i dag.

»I Blekingegadesagen lykkedes det for eksempel ikke at få banden dømt kollektivt for mordet på en politibetjent, fordi det ikke kunne bevises, at de alle havde været indstillet på om nødvendigt at slå nogen ihjel«, siger han.

I Pusherstreet-komplekset derimod siger de nu foreløbig fire afsagte domme, at de tiltalte var vidende om og accepterede, at de indgik i en kriminel virksomhed, der fortsatte, når de ikke var tilstede. I den fjerde dom, der blev afsagt i dag, har man dog set mere nuanceret på, hvor mange gange den tiltalte er observeret.

Det førte til domme over sælgere på helt ned til ni måneder i modsætning til de andre tre sager, hvor sælgerne blev idømt mindst to og et halvt års fængsel. Det var derfor ved dagens dom, at de første løsladelser fandt sted. Da havde de tiltalte også siddet varetægtsfængslet i et år og to uger, hvilket for tre af de tolv tiltalte var længere tid, end den fængselsstraf de blev idømt.

Der falder dom i de sidste to sager i Københavns byret torsdag og fredag.

Tags:

One Response “FORSVARER: UENS HASH-DOMME ER EN GLIDEBANE”

  1. Jan
    29. marts 2015 at 9:35 am

    Poul Gade kan ikke finde tidligere praksis? Arh, hva? Under sagen har politiet fx gennemgået Skovlunde-sagen, Litauens Plads-sagen, flere af Pusher Street-sagerne fra 2005 og Harwood-sagen. Dømt for medvirken i dem alle. Og så har Rigsadvokaten lavet en gennemgang af 50 sager for et par år siden. Kan det virkelig passe, at Poul Gade er uvidende om, hvad der ligger af praksis i sagens helt centrale bevis-tema, og som er gennemgået i alle seks anklageres procedurer?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

More Stories From Pusherstreet