FLERE INUIT FJERNES

VIDEO: I går var der igen demonstration foran Christiansborg. Det er kun et par uger siden, at en grønlandsk kvinde to timer efter fødslen fik frataget sit barn. Det var i Thisted kommune, hvor kommunen mente, at moderen var alt for grønlandsk til at kunne opdrage et barn til at fungere i Danmark.

Den test (FKU – forældrekompetenceundersøgelse), der benyttes, er oversat fra engelsk til dansk og tager ikke den grønlandske kultur i betragtning. Det vil sige, at adfærd, der er helt naturlig i inuit-samfund, tolkes i Danmark som skadelig for børn.

Det sker syv gange oftere for grønlændere end for andre i rigsfællesskabet, at et barn tages fra moderen.

FN kritiserede allerede i 2023 Danmark for at tvangsfjerne grønlandske børn efter undersøgelse af forældrenes kompetencer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *