Pushere fra bod 11 fik onsdag usædvanligt hårde straffe. Dommerens løsladelser bremset af anklageren. Dømt fratages over en million kroner på tvivlsomt grundlag

Fra domsafsigelse den 26. januar 2005
Af Mikkel Schou

”Dommene i Bod 11 er hårdere end tidligere i Christiania-sagen”, siger forsvarer Lars Dinesen.

Hans klient blev idømt to år og seks måneders fængsel for handel med 59 kg. Og ikke de 91 kg hash som politiet mente han havde solgt. Advokat Lars Dinesen mener, at retsformanden i denne sag har dømt strengere, end det er sket i andre sager fra Pusherstreet.

”En kvinde blev for eksempel idømt samme straf, men for salg af 85 kg i modsætning til min klients 59”, siger Lars Dinesen.

Begrundelsen kan være, at retten fandt det bevist, at alle fire i boden havde handlet i forening.

En anden pusher blev idømt to år og tre måneder for handel med 47 kg (politiet mente 72 kg). To løbere eller medhjælpere blev straffet med ni måneders fængsel henholdsvis seks måneders betinget fængsel.

De dømte udtrykte rystelse over dommen, og udbad sig alle betænkningstid for eventuelt at anke dommen til Landsretten.

Dommer bøjer sig
De to formodede pushere har siddet fængslet siden marts sidste år og forsvarerne begærede efter dommen dem begge løsladt især med henvisning til de ti måneders varetægtsfængsling, der allerede er gået forud.

Dommeren gik med til en løsladelse. Men det kærede anklageren med henvisning til, at det krænkede retshåndhævelsen.

Dommeren mente i sin kendelse ikke, at retshåndhævelsen var truet, men accepterede anklagerens krav om. at kæren fik opsættende virkning.

Derfor må de to fængslede vente til Landsretten har afgjort om de skal løslades eller overføres til afsoning. Det vil ske i løbet af to-tre dage, mente dommer Lone Bach Nielsen.

Omvendt bevis
Den ene pusher fik konfiskeret 470.000 kroner, som menes at være udbytte af handel med hash. Desuden konfiskeres 1.000.000 kroner som politiet antager at han har brugt, men som han ikke kan dokumentere, at han har i indtægt.

Manden skal selv bevise, at han har haft en indtægt til et forbrug som han påstår han ikke har haft. ToldSkat mener nemlig at en ridehal, som dømte personligt og økonomisk er involveret i har kostet 1,6 millioner mere end dømte angiver.

Dokumentation herfor ligger hos politiet blandt andre papirer som blev beslaglagt hos dømtes tidligere samlever, da sagen startede.

Anklageren har fremlagt dokumentet, en faktura, men påstår at det ikke er fyldestgørende og at der må have været flere udgifter til ridehallen, sådan som Toldskat hævder.

Syltet bevis
Politiet har ikke undersøgt hvad fakturaen for en ridehal dækker over. Fakturaen er udstedt af et svensk firma, som dømte påstår har leveret og opsat ridehallen til en pris 1,6 millioner kroner mindre end Toldskats vurdering.

Men politiet har ikke hos det svenske firma undersøgt om den dømte talte sandt om ridehallens pris.

Den dømte har selv skulle føre bevis for sine lovlige indtægter. Det blev krævet af anklageren med henvisning til straffelovens paragraf 76a. Den siger, at i særlige tilfælde, skal den dømte bevise, at overdrevne rigdomme er tilkommet ham på lovlig vis. Den dømte skal dog ifølge paragraf 76a ”sandsynliggøre” og ikke bevise, at alle hans økonomiske forhold er lovlige.

I retten har han redegjort for sine forhold tilbage til 1998. Det eneste, der ikke passer er de 1,6 millioner som Toldskat mener han har investeret i en ridehal.

Sagen om ridehallen verserer i øvrigt også has Slagelse politi og Toldskat Sydsjælland, der har sigtet dømtes tidligere kæreste for medvirken i forbindelse med investering af hash-penge. Den tidligere samlever driver et ride- og fitnesscenter.