VIDEO: Fonden Christiania, der ejer fristaden, anerkender Lejeloven på området.

Det er en mulig konklusion efter to retsmøder i Københavns byret i denne uge.

Sagen handler om, at Fonden Christiania vil have smidt en beboer ud af en lejlighed i fristaden. Fonden mener, at kvinden uretmæssigt er flyttet ind i en lejlighed på 140 kvadratmeter i det såkaldte Løvehus.

Omvendt mener kvinden, at hun i henhold til Lejeloven har ret til at overtage lejligheden efter sin far, der døde i foråret 2021.

FONDENS PÅSTAND
Under selve sagens fremstilling kom Fondens advokat, Dorte Kynde Nielsen, ind på de særlige regler, der gælder, når en ledig bolig skal tildeles på Christiania.

Men under proceduren forsøgte advokaten at overbevise retten om, at kvinden slet ikke havde boet i lejligheden, inden faderens død, og derfor ikke havde ret til at overtage lejligheden, som Lejeloven giver mulighed for.

TVflux spurgte Fondens advokat efter proceduren, om Fonden anerkendte, at Lejeloven gælder på Christiania. Men til det svarede advokat Dorte Kynde Nielsen:

»Det har vi ikke sagt i denne sag«.

Ifølge advokaten vil Fonden slet ikke kommentere sagen, fordi den handler om en privat person.

Men hvis Fonden mener, at Lejeloven ikke gælder på Christiania, fordi der er andre særlige regler, kunne det meget nemt blive afprøvet i denne sag. Derfor antager kvindens advokat Andreas Heide Petersen, at Fonden anerkender Lejelovens rækkevidde.

Den udlægning bekræfter lektor på Københavns juridiske fakultet med speciale i retsfilosofi Jacob v. H. Holtermann:

»Hvis Fonden har bygget sin sag på Lejeloven, så har de implicit anerkendt, at loven også gælder på Christiania. Ellers giver deres argumentation ikke mening. Alternativt skulle de eksplicit have taget forbehold for lovens direkte anvendelighed i sagen og understreget, at de alene brugte dens principper analogt, men altså uden for dens område«.

Fonden kunne med andre ord påstå, at Lejeloven ikke gælder. Og så tilføje, at hvis retten mener, at loven gælder, så påstår Fonden, at kvinden heller ikke har ret i henhold til Lejeloven.

SÆRLIGE REGLER
Under sagen beskrev et vidne, hvordan man får tildelt en bolig på Christiania: Når en bolig bliver ledig, skal den slås op, så alle kan søge om at få den. Christiania er delt op i 15 områder, og det er i princippet det enkelte område, der bestemmer, hvem der skal flytte ind.

Det er blevet stadfæstet med aftalen med Staten om købet af Christiania i 2011. Staten var særlig opmærksom på, at det blev garanteret, at der var tale om en åben proces ved boligtildelingen.

Der laves ikke en lejekontrakt, men den nye beboer får tildelt en såkaldt brugsret og skal betale brugsleje for denne ret. Uanset, hvor mange der bor i boligen, skal alle betale den samme brugsleje. Staten gennemgår hvert år Folkeregistret og beder Fonden om at forklare sig, hvis der ifølge registret er kommet nye beboere i Christiania.

Under proceduren sagde Fondens advokat, at det er første gang, at Fonden præsenteres for krav, der henviser til Lejeloven. Og at det ville være i strid med den procedure for boligtildeling på Christiania, som er godkendt af staten, hvis kvinden får lov at blive boende.

Den omtalt lejlighed ligger i bygningen Løvehuset, der er et af de 15 selvstændige områder i fristaden.

I sin procedure sagde kvindens advokat Andreas Heide Petersen, at retten skal se bort fra den særlige proces for boligtildeling på Christiania. Lejeloven overgår alt, mente han.

Den eneste dokumentation for, at kvinden har boet i Løvehuset, er vidneudsagn fra venner og de beboere i Løvehuset, der ønsker, at kvinden overtager lejligheden. Andre vidner, herunder et familiemedlem og venner til faderen, sagde, at kvinden nok var meget i lejligheden for at hjælpe sin syge far, men at hun ikke boede der.

LEJELOVEN
I denne sag hævder kvinden, at hun flyttede ind i faderens lejlighed lidt mere end to år, inden hendes far døde. På det tidspunkt havde hun boet et andet sted på Christiania i noget tid. Men i tiden op til det, havde hun betalt husleje for en lejlighed på Amager. Ifølge forklaringen fra kvinden, fordi hun havde brug for et sted til at opbevare sit indbo.

I retten blev der fremvist en lejekontrakt mellem kvinden og faderen, der siger, at kvinden lejede hele lejligheden for 4.300 kroner om måneden. Kvinden meldte ikke flytning til Folkeregistret og ifølge forklaringer i retten, var der ingen i Christianias interne administration, der var klar over, at kvinden boede der. Det havde heller ikke været oppe på et områdemøde, sådan som det ellers er kutyme på Christiania. Hun betalte heller ikke en brugsleje, som andre på Christiania, men betalte hver måned 4.300 kroner kontant til faderen, hvoraf nogle af pengene gik til husførelsen. Kvinden kunne dog ikke dokumentere betalingerne på nogen måde.

Det var først, da faderen døde, at Fonden blev opmærksom på, at kvinden boede der. Hun fik straks i april 2021 besked om, at hun skulle fraflytte snarest, så boligen kunne komme i åben søgning.

Men kvinden henviser nu til Lejeloven, der siger, at man kan overtage et lejemål, hvis man har delt husstand med den oprindelige nu afdøde lejer i mere end to år. Altså groft sagt, at man har levet, som var man en familie. Det faldt hende dog ikke ind, at hun skulle meddele Folkeregistret, at hun var flyttet ind førend et års tid inden faderens død.

Sagen der har været mere end to år undervejs, først i Fogedretten, er nu slut i Københavns byret. Der afsiges dom den 15. august i år.

Hvis kvinden vinder sagen, kan det få betydning for, hvordan Christiania fremover skal forholde sig til personer, der flytter ind udenom den sædvanlige procedure.

OPDATERING:
Ifølge aftalen med staten skal bestyrelsen for fonden hvert år sende staten en redegørelse for tildeling af boliger i det forløbne år.

AF MIKKEL SCHOU

Tags: bureaukrati