Go to ...

27. februar 2024

FRYGTER OPSTAND MOD PUTIN OM FÅ ÅR


TVflux har mødt den 77-årige aktivist og tidligere medlem af Sankt Petersborgs Lovgivende forsamling, Leonid Romankov, til et arrangement på det Danske Kulturinstitut og inviteret ham til en samtale om Ruslands nutid og fremtid. Han kender præsident Putin fra 1990’erne, hvor denne var viceborgmester i Sankt Petersborg. Nu har de ikke meget til fælles.

AF MIKKEL SCHOU

Leonid Romankov nøjes med en kop sort kaffe og lidt mørk chokolade, da TVflux har budt indenfor i en lejlighed i midten af Sankt Petersborg en tidlig eftermiddag i slutningen af september. Han ligner en ældre velholdt vestlig akademiker, diskret påklædt, som uden problemer har taget trapperne til tredje sal. Han er én, man ville sige De til, hvis man kunne, men det gør man jo ikke på engelsk, som han heldigvis taler.

L Romankov
De private biler i Rusland er nyere og dyrere end i Danmark, og middelklassen har det tilsyneladende godt under Putin. Alligevel mener Leonid Romankov ikke, at russerne vil finde sig i en periode mere med den russiske præsident

Kan du tale frit i Rusland i dag?

”Jeg kan udtrykke mig frit på internettet og i små demokratiske aviser, hvor jeg kan sige, at Putin er en Stalin light. Men jeg bliver ikke længere inviteret til at medvirke på tv, efter at jeg for to år siden i en debat på lokalt tv i Sankt Petersborg kaldte Putin for tjekist (medlem af Sovjetunionens første hemmelige politi, red.). Atmosfæren i Rusland er blevet værre efter de nye regler fra 2012 om, at russiske NGOér, der får penge fra Vesten, skal registreres som fremmed agent. Hvem ønsker at blive kaldt fremmed agent? Og hvem tør arbejde for sådan en med risiko for at blive udråbt som landsforræder og idømt bøde eller fængselsstraf, som reglerne giver mulighed for”, spørger Romankov.

Nordisk Ministerråd har valgt at lukke sine to kontorer i Rusland efter, at det russiske indenrigsministerium tidligere i år udpegede rådet som en fremmed agent. Det gør ifølge rådet dets arbejde i det russiske civilsamfund umuligt.

Er der frie valg i Rusland?

”Nej, det har der ikke været siden 2007. Nu er det bare officielle forfalskede resultatlister. Det ved vi fra folk, der deltager i stemmeoptællingerne. Vi siger, at Gadaffi havde lige så store valgsejre som Putin. Og der er ingen reel opposition i Dumaen (det russiske parlament, red.). Selv kommunisterne stemmer, som Putin vil have det.”

Hvad frygter du mest?

”Revolution. Eller opstand af en slags. Russere har ry for at være meget tålmodige. Men i 1962 blev folk skudt i en mindre by, da de protesterede mod lave lønninger og høje fødevarepriser. Da Putin blev genvalgt i 2012, gik 100.000 på gaden i Moskva og demonstrerede mod valgfusk. Så folk kan godt presses til at gå på gaden. Vi siger, at det er en kamp mellem tv og køleskab. Tv er fuld af propaganda med, hvor godt det går i Rusland, men i køleskabet kan folk se, hvor meget der er at spise. Hvis Putin bliver genvalgt i 2018, er jeg bange for at der kan bryde en opstand ud. I dag lever 20 millioner borgere under fattigdomsgrænsen. Det gælder især folk uden for de store byer.”

I 2013 havde Rusland en befolkning på 143 millioner mennesker. Ifølge TVflux’s oplysninger tjener en medarbejder på en café omkring 1.500 danske kroner om måneden. En politibetjent 2.500 og en buschauffør 4.500. Det sidste er gennemsnitslønnen. Og indkomstskatten er på 13 procent.

1 kazakstan
Romankov betjenes af en ung pige fra Kazakhstan

Opfatter russere sig som en del af Europa?

”Intelligentsiaen har altid opfattet sig som europæere. Og det begyndte almindelige russere også at gøre under Gorbatjovs perestroika. Da Sovjetunionen brød sammen, så russerne mod Europa og ville med i EU og NATO. Sådan var det stadig, efter Putin blev valgt som præsident første gang i 2000. Men det ændrede sig, da Putin holdt en tale i München i 2007, hvor han vendte sig mod EU og USA og sagde, at Sovjetunionens kollaps var den største katastrofe i historien. I linjen derfra kom forsøget på at oprette en økonomisk union med de tidligere Sovjet-republikker Ukraine, Hviderusland og Kasakhstan. Annekteringen af Krim er også resultat af opgøret med Europa. Intelligentsiaen er delt midt over i spørgsmålet om Krim. I befolkningen mener 85 procent, at det var rigtigt at tage Krim tilbage. 33 procent af russerne tror, at Rusland kan vinde en atomkrig. Og 50 procent støtter ideen om at bruge atomvåben i en krig. Det er skræmmende.”

Men Putin tror vel ikke, at han kan vinde en atomkrig?

”Formodentlig ikke. Han vil vel heller ikke gerne miste det gode liv, han fører nu.”

Hvordan vil du beskrive det russiske samfund?

”Økonomien er ikke dårlig. Men den bliver hele tiden ringere. Industriproduktionen falder på grund af korruption, inkompetence i statsadministration og erhvervsliv, og forkerte politiske beslutninger. Det er kleptokrati eller statskapitalisme. Det hænder da, at lokalpolitikere bliver arresteret for korruption. Men loven gælder ikke for Putins venner.”

Hvor er Rusland på vej hen?

”Nedad. Putin har kun én plan. At blive ved magten. I 2018 skal han genvælges. Det kan han blive ved at arrangere og vinde en lille krig eller ved at undertrykke folk. Hver måned bliver et dusin mennesker anholdt for politisk aktivitet. Lige nu sidder der 261 politiske fanger i Rusland. Nogle når at emigrere til Vesten, inden de bliver fanget.”

Hvor vil russerne gerne hen?

”De ønsker normale, europæiske forhold. Respekt for menneskerettigheder, uafhængige domstole, en fri presse, frie og uforfalskede valg, og gode relationer til Vesten. Det gælder i al fald for intelligentsiaen. Almindelige mennesker ønsker måske bare velstand og tænker ikke på politik. Men de forstår ikke, at velstanden skyldes indtægter fra vores olie og ikke Putin.”

I den uge TVflux har været i Sankt Petersborg, har det været påfaldende så mange nye og store biler, der kører i gaderne. Russerne foretrækker firehjulstrækkere af udenlandsk fabrikat. Stort set ingen kører russisk. De fleste af byens borgere går velklædte rundt, og nogle unge har ring i næsen eller huller i deres jeans som i Vesten. Men Information bliver også på gaden ofte spurgt af yngre og midaldrende mænd, om de kan få en cigaret eller et par rubler. Især ældre kvinder sælger blomster på gaden, eller ligger tiggende på deres knæ med et Guds-billede foran sig. Alligevel kan man færdes i byen på alle tider uden at føle sig udsat eller utryg. Og det selvom politiet kun ses upåfaldende patruljere i bil og tilsyneladende fredeligt til fods i den meget befærdede bykerne.

politi
Not all cops are bastards

Hvordan kommer vi fri af paranoiaen mellem Rusland og Vesten?

”Kun ved at fjerne Putin. En ny og fri regering vil have en interesse i at opnå et godt forhold til Vesten. Lige efter perestroika var der ingen militære trusler i Europa. I Rusland spredes paranoiaen gennem massemedierne. Jeg ved ikke, om Putin virkelig selv tror på sine skrækscenarier. Jeg kender Putin, fra han var viceborgmester i Sankt Petersborg i 1990’erne. Den gang var han helt normal, men hvor banalt det end lyder: Magten korrumperer. NATO og USA ønsker ikke at invadere og besætte Rusland. De har indset, at det er bedre og billigere at lave forretninger end at dræbe.”

USA og NATO har da grebet militært ind i Afghanistan, Irak, Libyen og Syrien? Og EU og USA vil gerne indenfor i Ukraine.

”Ja. Men det er jo ikke sket for at besætte de lande.”

Hvordan undgår Rusland så en økonomisk overtagelse fra USA eller EU?

”Det må kunne sikres gennem lovgivning. Og ved at vi støtter russisk kultur økonomisk, så den ikke forsvinder i globaliseringen. Men hvem protesterer i dag over, at engelsk er verdenssprog? Vi bør åbne op for udenlandsk investering og teknologi, så vi kan producere selv. Nu importerer vi jo alt. Rusland har meget at bidrage med inden for kultur, kunst og videnskab. Desværre er videnskabsfolk i Rusland for 99 procents vedkommende betalt af staten – og dårligt betalt. Derfor rejser mange unge talenter til udlandet. I vores eget erhvervsliv har man endnu ikke fået øjnene op for værdien af innovation. Her tænker man kun på de hurtige gevinster i råstof-sektoren. Og desuden er der bureaukratiske forhindringer for dem, der vil starte små innovative virksomheder. Vores uddannelsesniveau er også for nedadgående, fordi Putin hellere vil bruge pengene på militær.”

Hvordan mærker almindelige russere vestlige sanktioner?

”Det gør de ikke direkte. Det er kun oligarkerne, der er berørt. Det er den russiske embargo mod europæiske fødevarer, russerne kan mærke. Siden embargoen er prisen på fødevarer steget med 10 til 15 %. Og så er embargoen ikke effektiv. Europæiske fødevarer importeres gennem Hviderusland, hvor de får en label om det nye oprindelsesland. Men Putin havde da en pointe, da han sagde, at embargoen kunne inspirere russisk landbrug til at producere noget mere. Men vi mangler bare moderne landbrugsteknologi og tiden til en omstilling.”

Hvad betyder religionen i Rusland i dag?

”Staten prøver at udbrede den russisk-ortodokse tro og bruge det som redskab til at styre folk. Intelligentsiaen protesterer mod denne klerikalisering af samfundet, som er i strid med den russiske grundlov om, at stat og kirke skal være adskilt. Og det er bare et trick, når Putin siger, at han er kristen. Det er en del af hans kyniske spil om popularitet. 80 procent af russere siger, at de er troende. Men det er kun fem procent af dem, der regelmæssigt går i kirke. Desuden er der kræfter i kirken, der går med på Putins spil for at få flere penge og flere tilhængere. Patriarken (den russiske kirkes overhoved, red.) har sin egen store lystyacht og viser sig gerne frem med dyre ure på armen.”

1 poet
Han siger, han er poet fra Murmansk, der bare lige mangler lidt penge

Er du optimist på Ruslands vegne?

”Vi levede i mange år med Sovjets mangel på fysiske goder og ordentlig mad. Det var ikke nemt efter perestroika, hvor forbrydere overtog erhvervslivet. Jeltsin brugte FSB (det russiske sikkerhedspoliti) og MVD (indenrigsministeriets tropper) til at bekæmpe dem. Desværre endte det med, at FSB bare overtog kontrollen med erhvervslivet. Men når de nyrige bygger deres paladser, bliver der også løn til arkitekten, håndværkeren og så videre. Så levestandarden er blevet bedre for alle, men bedst for dem i toppen. Nu er især middelklassen bange for at miste, hvad de har, hvis sanktionerne fra EU og USA bliver effektive over for oligarkerne. Vi har aldrig levet så godt som mellem 2000 og 2010, hvor det åbne marked fungerede, og olieprisen var høj”, siger Leonid Romankov, der trods alt også som barn overlevede Nazi-tysklands 16 måneder lange belejring af Leningrad, hvor 1,5 millioner soldater og civile døde af sult og sygdom.

Leonid Romankov vil gerne slutte samtalen af med at stille TVflux et spørgsmål:

Kan det virkelig være rigtigt, når en dansk forfatter efter et besøg i Rusland siger, at hun blev imponeret over den vilje og motivation, der driver russerne i modsætning til den sløve danske mentalitet, hvor man bliver forsørget af staten, hvis man ikke kan finde et arbejde?

”Det er ikke utænkeligt, at en dansk forfatter har oplevet det sådan. Det er også ofte en problematik, der trækkes frem i den danske debat, især af højreliberale politikere”, svarer TVflux.

”I fremtidens Rusland, skal man selvfølgelig kunne forsørges af det offentlige, hvis man for eksempel er invalid. Og pensionen til ældre skal sættes meget op. Men der skal være en balance, så man ikke tager motivationen fra folk, der kan arbejde”, mener Leonid Romankov.

Han tabte i 2002 sin valgkamp om en plads i Sankt Petersborgs Lovgivende forsamling til en kommunist. Samme år forlod han Unionen af Højre Kræfter, fordi de ikke i tilstrækkelig grad tog afstand fra præsident Putin. I dag bruger han sine kræfter på kampen for menneskerettigheder i Rusland og håber, at landet kan blive et demokrati med et erhvervsliv i fri konkurrence efter vestligt forbillede og regler.

FAKTABOX:
Leonid Romankov, født 1937 i daværende Leningrad. PhD fra Leningrads Polytekniske Institut i 1961 og arbejdede 25 år som elektroingeniør, indtil han mistede sit job på grund af besiddelse af anti-sovjetisk litteratur. Valgt ind i Sankt Petersborgs lovgivende forsamling 1989-2002 for Unionen af Højre Kræfter, hvor han var formand for kulturudvalget. Nu er han pensionist og menneskerettighedsaktivist.

Tags: ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

More Stories From NYHEDER