Go to ...

22. juli 2024

FLERTAL I EU-PARLAMENT ØNSKER EUROPA-HÆR


Frankrig har efter terror-angreb bedt EU om at aktivere særlig klausul om militær bistand, når et medlemsland er under angreb. Det fik i sidste uge et flertal i Europa-parlamentet til at stemme for en resolution, der skal føre til en stærk og bæredygtig Europæisk Forsvarsunion. Parlamentet opfordrede EU’s udenrigschef Federica Mogherini til at garantere, at den særlige militære klausul virker.

Nyhedsbrev nr. 3, 2016 fra EP’s repræsentation i Danmark

Torsdag den 21. januar stod plenarsamlingens dagsorden igen i terrorbekæmpelsens tegn, da MEP’erne i plenum diskuterede, hvordan den stigende trussel bedst kan håndteres. Morgenens talere lagde vægt på vigtigheden af at udveksle information medlemslandene imellem samt at styrke grænsekontrollen.

De gentog parlamentsformandens opfordring til medlemslandene om at optrappe deres samarbejde og finde fælles løsninger på denne fælles udfordring.

Men hvilke muligheder giver EU-traktaterne for, at EU’s medlemslande kan indgå i en form for forsvars- og sikkerhedsalliance? Det spørgsmål blev et varmt emne i EU-institutionerne i kølvandet på terrorangrebene i Paris den 13. november 2015, hvor Frankrigs præsident, Francois Holland, opfordrede EU’s medlemsstater til at yde hjælp og bistand for at bekæmpe ISIS.

Frankrig påberåbte sig i den forbindelse EU-Traktatens artikel 42 (7) – EU’s gensidige forsvarsklausul – som siger, at hvis “en medlemsstat udsættes for et væbnet angreb på sit område, skal de øvrige medlemsstater i overensstemmelse med artikel 51 i De Forenede Nationers pagt yde den pågældende medlemsstat al den hjælp og bistand, der ligger inden for deres formåen.”

Det var første gang nogensinde, at et land påberåbte sig denne klausul, og der har siden hersket usikkerhed om, hvordan dens ordlyd skal fortolkes i forhold til de krav den stiller medlemslandene.

eu federicaFederica Mogherini (foto: Europa-kommissionen)

Torsdag formiddag var EU’s udenrigschef Federica Mogherini på besøg i Plenarsalen for at redegør for, hvordan forsvarsklausulen bør anvendes i praksis. Under debatten udtrykte en række MEP’er bekymring for, at ikke alle medlemslande er i stand til at yde den bilaterale bistand som artikel 42 (7) lægger op til.

Mange var også ærgerlige over, at manglen på retningslinjer for klausulens anvendelse har resulteret i usammenhængende tiltag fra medlemslandenes side.

I en resolution, som blev vedtaget af et stort flertal af de forsamlede medlemmer, blev det slået fast, at aktiveringen af den gensidige forsvarsklausul er en “unik mulighed for at skabe grobund for en stærk og bæredygtig Europæisk Forsvarsunion (…) der står klar til at imødegå de overvældende interne og eksterne sikkerhedstrusler” medlemslandene konfronteres af.

MEP’erne bad Federica Mogherini til at komme med praktiske retningslinjer, der skal garantere en effektiv og sammenhængende reaktion fra alle medlemslande, næste gang klausulen aktiveres.

De opfordrede samtidig medlemslandene til at undersøge mulighederne for at styrke politi- og efterforskningssamarbejdet, og forslog oprettelsen af et EU militærhovedkvarter, der eksempelvis kan stå for forberedelsen af fælles europæiske beredskabsplaner.

Tags:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

More Stories From EU