Nedprioritering af sprog på videregående uddannelser i Danmark rammer både handelsliv og diplomati. Københavns Universitet forsøger at bevare et sprogligt beredskab. For hér ved man, at det er umuligt at forudsige hvilke sprog, der bliver brug for i fremtiden

 AF MIKKEL SCHOU for DANES

Ifølge en undersøgelse fra 2014 er danskerne de bedste i verden til engelsk. Bortset fra dem der har engelsk som modersmål, off course.

Men det er en misforståelse, at man kan klare sig alle steder med engelsk, og fransk er heller ikke nok inden for diplomatiet.

Foto: Rasmus Ursin Knudsen

»Vi skal som nation have et sprogligt og kulturelt beredskab, så vi kan håndtere de uventede udviklinger, som fremtiden helt sikkert vil bringe os. For 15 år siden vidste vi ikke, at Kina ville blive så stort, som det er nu. Tyrkiet er på vej op, og vi kan ikke bare tale engelsk med russerne«, siger Julie Sommerlund, prodekan for omverdensrelationer på Københavns Universitets Humanistiske Fakultet.

»Der er en stor efterspørgsel på sprog i dansk erhvervsliv. Og det samme hører vi fra de udenlandske ambassader. BRIK-landenes indflydelse bliver større. Dér har vi en stor udfordring«, siger Julie Sommerlund.

Alligevel har de seneste års reformer fra Uddannelsesministeriet gjort det sværere og sværere at udbyde uddannelser i sprog på de videregående uddannelser. Senest har Syddansk Universitet lukket spansk, kinesisk og arabisk, og på Copenhagen Business School tilbydes nu kun sproguddannelse i engelsk.

»Det passer ikke, at man bare skal kunne engelsk. Det er afgørende for at kunne fungere i sociale og kulturelle sammenhænge, at man taler det lokale sprog. Kineserne er begyndt at forvente, at man taler kinesisk. Og de har ikke lige så meget brug for os som omvendt. I Brasilien kan man opleve det samme«, siger Julie Sommerlund.

Der mangler ofte perspektiv i måden at se på de sproglige uddannelser, mener hun.

Et af problemerne er, at Uddannelsesministeriet reelt bruger historiske statistiske tal, når de fremskriver hvilke fag, der bliver brug for i fremtiden. Man undersøger blandt andet hvor mange, der efter uddannelse er ledige, og bruger det som pejlemærke for, hvad behovet er i fremtiden.

Det bekræfter uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen i en e-mail til Danes:

»Vi har kunnet konstatere en for høj ledighed blandt sproguddannede i gennem de seneste 10 år, og derfor har vi valgt at udvide dimensioneringen af de videregående uddannelser, sådan at der nogle steder skrues ned for optaget i de kommende år.«

SKIDT FOR INTERNATIONALISERING
I løbet af det seneste år har ministeriet rullet to reformer ud i universitetssektoren: dimensioneringsplanen og studiefremdriftsreformen. De indeholder blandt andet mål for hvor mange studerende, der skal optages, og hvor hurtigt de skal gennemføre studierne. Tilsammen har det negative konsekvenser ikke blot for optaget på sproguddannelserne, men også for internationalisering som sådan.

»Det betyder for eksempel, at vi formentlig må optage et færre antal udenlandske studerende«, siger Julie Sommerlund.

Det kan så igen betyde, at færre danske studerende kommer til udlandet under studiet, for udvekslingsaftaler går netop ud på, at der er balance i ind- og udrejsende studerende.

»Det modvirker internationaliseringen. Ingen politikere vil sige, at sprog ikke er væsentligt, eller at internationalisering ikke er et vigtigt strategisk mål, men når det kommer til de konkrete politikker, er billedet et andet. Vi har brug for studerende, der lærer at forstå andre kulturer«, mener Julie Sommerlund.

Det problem løses ifølge uddannelsesministeren på en anden måde:

»Regeringen har taget initiativ til en markant satsning på fremmedsprog i folkeskolen, hvor vi har fremrykket engelskundervisning til at blive obligatorisk for alle fra 1. klasse, mens der er obligatorisk tysk eller fransk i 5. klasse frem for som tidligere i 7. klasse. Det er et tiltag, som jeg mener, er helt afgørende for unges evne og lyst til at lære sprog hele vejen op igennem uddannelsessystemet«, skriver Sofie Carsten Nielsen til Danes.

Det tager mellem fem og ti år at uddanne sig på højt niveau i sprog. Når ministeriet desuden beregner behovet ud fra de seneste ti års ledighedstal, risikerer Danmark altså pludselig at være op til 20 år bagud for en uforudset international sproglig udvikling, konstaterer Julie Sommerlund.

I den globale akademiske verden er arbejdssproget stadig engelsk. Man skal som forsker skrive på engelsk for at få sine artikler optaget i de store videnskabelige tidsskrifter.

»I den akademiske verden kan man godt fungere med et ikke helt formfuldendt engelsk. Briter eller amerikanere forstår, at det er et arbejdssprog, og de er gode til at forstå engelsk med fremmede accenter«, siger Julie Sommerlund.

Værre er det for de stakkels udlændinge, der forsøger at tale dansk:

»Danskerne er dårlige til at opfatte dansk med en fremmed accent. Måske er det fordi, vi endnu ikke har vænnet os til det. Og så slår vi alt for hurtigt over i engelsk«, mener hun.

Tags: kultur