Razzia i Pusherstreet

Forsvarerne i en Pusherstreet-sag med en lyvende anklager mener stadig, at anklageren også forsøgte at manipulere politi-vidnerne. Men det blev hun frifundet for. Det truer retssikkerheden, mener strafferetsekspert Eva Smith

AF MIKKEL SCHOU

I den sag, der blev udsat, fordi en anklager løj i retten, er forsvarerne overraskede over, at anklageren ikke blev dømt for at påvirke politividnerne. Ifølge tiltalen mod anklageren havde hun forberedt vidnerne på, hvad de ville blive spurgt om i retten.

Og det er da også i strid med den såkaldte objektivitetsforpligtelse, der siger, at uskyldige ikke må retsforfølges. Altså også at anklageren ikke må påvirke vidner og beviser for at få en tiltalt dømt, forklarer Eva Smith, tidligere juraprofessor .

»Hvis anklagemyndigheden ikke lever op til sin objektivitetsforpligtelse, udfordres retssystemet, og man risikerer i yderste konsekvens justitsmord. Det burde derfor være en selvfølge, at anklagere ikke kontakter vidner, før de skal afgive forklaring i retten«, siger Eva Smith.

PINLIG SAG
I dommen beskrives tre tilfælde, hvor anklageren ifølge tiltalen forsøgte at påvirke politividner. Anklageren blev dog frifundet, og i dommen begrundes det med, at der ikke var klare regler på området, og at andre anklagere ifølge den tiltalte havde gjort det samme.

»Til dette er at sige, at objektivitetsprincippet er den klare forudsætning for anklagemyndighedens arbejde. Det er enkelt og letforståeligt, og det er svært at se, at det skulle være nødvendigt med klare regler eller normer for at få anklagemyndigheden til at overholde det«, siger Eva Smith.

»Efter min opfattelse er vi med disse eksempler fra dommen langt forbi blot at præsentere vidnerne for spørgsmålene. Der lægges jo direkte op til, hvorledes anklageren gerne ser, at vidnerne svarer«, siger Eva Smith.

»Byretten har talt, og anklageren er frifundet for at have søgt at påvirke vidnerne. At anklagemyndigheden ikke har haft lyst til at anke denne for anklagemyndigheden så pinlige sag er forståeligt. Men dommen efterlader et ubehageligt signal om, at anklagemyndighedens objektivitetsprincip ikke er så rodfæstet i hver eneste danske anklager, som jeg hidtil har troet. Og at domstolen har accepteret dette som et faktum«, siger hun.

DOMMER IMPONERET
Det var forsvarerne i en af seks sager mod Pusherstreet, der fik mistanke om, at den nu forhenværende senioranklager Trine Sorgenfri arbejdede alt for tæt sammen med politividnerne i sagen.

»Vidnernes optræden var pakket og tilrettelagt sammen med anklageren på en måde, vi aldrig har set før. Og det er en overtrædelse af objektivitetsprincippet. Man må ikke forberede vidner«, siger Hugo Steinmetz.

Han var en af forsvarerne i sagen, hvor anklageren i Østre Landsret bliver grebet i at lyve om sit samarbejde med vidnerne. Sagen har været udsat siden oktober 2016. Om det ville have haft betydning for afgørelsen i sagen, at anklageren havde et tæt samarbejde med politividnerne, er ikke relevant, mener Hugo Steinmetz:

»Jeg skal ikke føre bevis for, hvilken betydning det ville have for afgørelsen. Det er kun i en bananrepublik, at man fører vidner på den måde. Men selvfølgelig påvirker det sagen. En dommer i en anden af de seks Pusherstreet-sager fik en påtale fra Den Særlige Klageret for i en email til en anklager at udtale ros til politividnerne for deres evne til at huske, hvad de havde observeret i Pusherstreet, når de arbejdede under cover. Og det er da i sig selv en påvirkning af sagen, at anklageren samarbejder med politividnerne for at få dem til at fremstå så troværdige som muligt.«

KONSTRUEREDE FORHØR
Det undrer også en anden af forsvarerne i Pusherstreet-komplekset, advokat Kim Bagge, at anklageren ikke blev dømt.

»Hun blev frifundet, fordi det var praksis i sagskomplekset at have den tætte kontakt til vidnerne. Det er en besynderlig begrundelse for en frifindelse. Enten er det ulovligt, det hun gjorde, eller også er det ikke. Det bliver da ikke lovligt, fordi andre gjorde det samme«, siger Kim Bagge.

Tiltalen lød på, at senioranklageren have forberedt vidnerne på, hvad de ville blive afhørt om, og at det generelt risikerede at påvirke vidnernes forklaring.

»Anklageren sendte skemaer til vidnerne, hvor hun havde klistret deres notater fra politirapporter ind, som deres svar på hendes spørgsmål i retten. Det var flere år siden, vidnerne havde skrevet rapporterne, men de virkede enormt overbevisende, når de i retten sagde, at det var sådan de huskede, hvad de havde set«, siger Kim Bagge.

Hvis politividnernes rapporter i stedet bare var blevet læst op i retten, havde de ikke haft den samme bevismæssige værdi, forklarer Kim Bagge.

»Og de spørgsmål, de kunne svare så overbevisende på i retten, var om helt centrale beviser i sagen. Det handlede om, hvor ofte de tiltalte var blevet set af politividnerne, når de gik rundt i civil i Pusherstreet. Og det er afgørende for, hvor lang en periode de kan dømmes for at have solgt hash, og dermed også for hvor lang straffen skal være«, siger Kim Bagge.

Senioranklageren blev også frifundet i et andet tilfælde af påvirkningsforsøg. Hun forsøgte nemlig ifølge tiltalen, at få en politikommissær til at sætte prisen på et gram hash lavere, end han havde dokumenteret under efterforskningen. På grund af den måde politiet havde bygget bevisførelsen op, ville de tiltalte få en hårdere straf jo lavere hash-salgsprisen var.

I en email skrev senioranklager Sorgenfri til politikommissæren, der havde med prisen på hash at gøre, og som skulle vidne om netop dette i retten:

”Men i byretten lagde de en grampris på 80 kr. til grund – det vil jeg meget gerne have lidt ned! Så alt hvad du kan bidrage med i den retning er kærkomment.”

SEKS SAGER SKAL MÅSKE GÅ OM
Bevismaterialet i Pusherstreet-komplekset bestod i høj grad af videooptagelser fra Christiania. Betjente i civil optrådte som købere ved hashboderne med skjulte kameraer og kunne således dokumentere, at de tiltalte havde solgt hash.

Men derudover gjorde betjentene også iagttagelser, som ikke blev filmet. De såkaldte side-observationer, som kameraerne ikke fik med. I byretten kom det frem, at betjentene efter et besøg kunne huske op til 20 personers ageren i Pusherstreet i side-observationer, som de noterede, når de var kommet tilbage til politistationen. En metode, som forsvarerne i byretten kritiserede kraftigt for at være for usikker.

På et såkaldt berammelsemøde den 10. december enedes Anklagemyndigheden og forsvarerne i Østre Landsret om at mødes igen i midten af marts næste år for at drøfte, hvordan sagen skal genoptages. Anklagemyndigheden har som udgangspunkt hele tiden ment, at sagen skulle fortsætte i Østre Landsret.

De 11 forsvarere i sagen vil kræve, at sagen starter helt forfra i byretten.

»Selvom vi ikke med sikkerhed ved, om anklagerne allerede i byretten arbejdede på samme måde med politividnerne, har der været så meget rod i landsretten, at sagen må starte forfra i byretten«, siger Kim Bagge.

Men hvad med de andre fem sager?

» I sagen mod senioranklager Trine Sorgenfri, sagde hun, at det samme var foregået i alle sagerne«, siger han og tilføjer:

»Jeg ved, at det overvejes alle mulige steder, om de andre sager skal kræves genoptaget på grund af det, der er blevet afsløret i vores sag.«

I den udsatte sag var der oprindeligt 12 tiltalte. I de seks sager, som udgjorde Pusherstreet-komplekset, og som var et resultat af politiets operation Nordlys, var der samlet 56, der ankede til landsretten. De øvrige fem sager er afsluttet ved Østre Landsret. To andre sager, hvor Trine Sorgenfri også var anklager, ligger allerede i Den Særlige Klageret og afventer svar på, om de kan gå om.

»Det er selvfølgelig endnu en urimelighed ved denne sag, at de tiltalte igen skal gennem en retssag, der kan strække sig over flere måneder«, siger Kim Bagge.

De tiltalte erklærer sig uskyldige.