Go to ...

22. april 2024

16-ÅRIG FRIFUNDET


79 dage nåede en 16-årig dreng fra Grønland at være varetægtsfængslet, inden byretten frifandt ham for tiltale om voldtægtsforsøg, men dømte for blufærdighedskrænkelse og vrid af en tommelfinger. Undervejs protesterede Gribskov Kommune til anklagemyndigheden over, at drengens tarv ifølge kommunen blev tilsidesat

AF ULRIK DAHLIN OG MIKKEL SCHOU I DAGBLADET INFORMATION

»Jeg har ikke fået fødselsdagssex …«

Sådan sagde Minik, da han efter sin 16-års fødselsdag kort efter midnat lørdag den 20. august 2022 gik ind på en pige fra klassens værelse i meget beruset tilstand og låste døren bag sig.

Det finder Retten i Helsingør bevist på baggrund af vidneforklaringen fra pigen. Hvad der derefter skete på værelset, findes der to versioner af. Retten valgte at afvise forklaringen fra Minik, fordi pigens forklaring var »detaljeret og sikker«, som retten udtrykte det.

Minik havde kun opholdt sig to uger i Danmark, da han under sin fødselsdagsfest gik ind på pigens værelse. 18 timer efter blev han lørdag aften anholdt og sigtet for voldtægtsforsøg, vold og trusler. På 3.500 kilometers afstand fra sine forældre i Grønland og uden rigtig at kunne tale dansk endte han med at sidde varetægtsfængslet i 79 dage på to forskellige institutioner, inden han i byretten blev frifundet for voldtægtsforsøg og trusler. Han blev dømt for blufærdighedskrænkelse, fordi han havde trukket ned i pigens natbukser, og for vold, fordi han erkendte at have vredet tommelfingeren rundt på en anden af sine klassekammerater. Straffen var 20 dages betinget fængsel med en prøvetid på et år. Anklagemyndigheden har anket dommen.

På baggrund af retsakter, korrespondance og samtale med familien samt aktindsigt opridser Information sagen.

FESTEN
Minik og pigen var sammen med en række andre unge fra Danmark, Grønland, Færøerne og Island netop startet i Nordatlantisk Gymnasieklasse, NGK, som i fire år har været en del af Gribskov Gymnasium i Helsinge. Alle elever i NGK undervises på dansk. Det første år foregår i Nordsjælland, og de følgende to år flytter eleverne videre til henholdsvis Færøerne, Island og Grønland. Mens de går i NGK, tilbydes de nordatlantiske elever at leje en studiebolig tæt på skolen. På en kommunalt ejet nabogrund har et arkitektfirma opført en række studieboliger i nogle containere, der er dekorativt stablet i to etager.

De nordatlantiske elever skal selv købe og lave mad. I en brochure forklarer skolen, at en kontaktperson vil sørge for »gode sociale rammer« og hjælpe med »de udfordringer, der er i at bo hjemmefra«. Der er dog ingen voksne til stede i studieboligerne, som der for eksempel ville være på en efterskole. Heller ikke en fredag aften, hvor de 15-17 årige typisk samles på et af værelserne. Og dermed er vi tilbage til festen, hvor Minik cirka klokken 1 gik ind på pigens værelse og låste døren bag sig.

Retten finder det bevist, at der derefter skete følgende: Da Minik gik frem mod pigen i det lille værelse, gik hun baglæns og stødte ind i sengen, som hun satte sig på. Han tog fat i hendes overarme og lagde hende ned på sengen og førte derefter sine hænder ned mod hendes natbukser. I den forbindelse berørte han kortvarig hendes bryster uden på trøjen. Han forsøgte flere gange at trække hendes bukser ned, men pigen sagde stop og trak opad, indtil hun fik skubbet ham væk. Kort efter fulgte hun ham ned ad trappen til de andre.

Minik forstod ifølge sin forklaring ikke, hvad pigerne talte om, da han kom ned – de talte et andet sprog end grønlandsk. Han følte, at de gjorde grin med ham. Han råbte og truede ad dem og bøjede tommelfingeren rundt på en pige, der ville trøste ham. Han kastede op, blev lagt i seng og kastede igen op i sengen.

Mange timer senere blev han vækket af skolens rektor. Ifølge Miniks mor, som rektor kort efter ringede til, var klokken 14.30 dansk tid.

ANHOLDELSEN
Inden rektor Kristoffer Sidenius vækkede Minik lørdag eftermiddag, havde han ifølge sin forklaring talt både med pigen fra værelset og pigen med den forvredne finger, og det var pigerne, der havde henvendt sig til ham. Politiet var på vej, sagde rektor, da han vækkede drengen. Samme besked fik Miniks mor, da hun ti minutter senere blev ringet op af rektor.

Moren ringede derefter til Miniks mormor, som var indlagt på Rigshospitalet og derfor i København. Mormoren tog til Helsinge og var fremme lidt efter klokken 16. Hun snakkede kort med rektor, og derefter gik hun ind til Minik, der sad alene på sit værelse i en af hus-containerne.

Minik blev anholdt kl. 18.58. Efter et grundlovsforhør blev han varetægtsfængslet, i første omgang i to uger, for at han ikke skulle kunne påvirke vidnerne, som politiet mente, han havde truet. Denne frist blev senere forlænget flere gange.

En medarbejder fra Gribskov Kommune overværede den første afhøring af Minik, der blev gennemført med en grønlandsk tolk pr. telefon. Ifølge medarbejderens referat af afhøringen havde Minik til festen drukket fem cult shakes og fem shots. Han kunne godt huske, at han havde været inde på pigens værelse, men det var for at få hende med ned til festen. Han huskede ikke at have spurgt om sex, og han kunne heller ikke huske, at han havde skubbet hende ned på sengen. Han erkendte at have ’trykket’ en tommelfinger. Han kunne bare ikke huske på hvem.

Gribskov Kommunes repræsentant noterede også, at Minik var »en sårbar dreng, og at han ikke helt har forstået alvoren omkring at blive sigtet for henholdsvis vold og voldtægt«.

KOMMUNEN
To dage efter episoden igangsatte Gribskov Kommune mandag den 22. august en såkaldt børnefaglig undersøgelse, efter at kommunens døgnvagt lørdag var blevet informeret om anholdelsen.

Ifølge den børnefaglige undersøgelse, som Information har fået aktindsigt i, fandt kommunen det allerede fra første dag »bekymrende, at Minik, som vi ikke tidligere har haft kendskab til, befinder sig i en situation, hvor han anbringes på en sikret institution i Danmark«. Kommunen var også bekymret fordi »begge Miniks forældre opholder sig og er bosat på Grønland, og at han opleves at være meget alene i et samfund og under nogle rammer, han ikke helt nødvendigvis forstår«.

Risikoen var, skrev kommunen, at Minik »derved vil komme i en uhensigtsmæssig udvikling, hvor han kan få udfordringer ved at fastholde sin uddannelse«.

Søndag formiddag var der grundlovsforhør i Retten i Helsingør. Også her blev der anvendt grønlandsk tolk. Retten fandt, at Minik skulle varetægtsfængsles for ikke at kunne påvirke vidner, og han blev kørt til den sikrede ungdomsinstitution Sønderbro.

Flere gange oplevede kommunen, at anklagemyndigheden undlod at informere dem om fristforlængelser og retsmøder. Da den socialrådgiver, der var sat på Miniks sag, gjorde anklagemyndigheden opmærksom på det, var svaret fra anklageren kortfattet: Det var ikke »kutyme, at kommunen bliver orienteret om fristforlængelser«.

Kommunen var heller ikke til stede, da den 16-årige dreng midt i september i første omgang blev løsladt efter halvanden måneds varetægtsfængsel. Varetægtsfængslingen blev ophævet, fordi anklagemyndigheden ikke som tidligere pålagt af dommeren var klar til enten at frafalde sagen eller rejse tiltale. En veninde til moren overværede retsmødet, og hun tog sig af drengen de næste dage.

FORTSAT VARETÆGTSFÆNGSLING
Da Minik midt i september blev løsladt af byretten, ankede anklagemyndigheden til landsretten og fik medhold. Minik blev derfor varetægtsfængslet igen fem dage senere og anbragt på Sølager, som også er en sikret institution for unge. Socialrådgiveren besøgte Minik og af hendes notater fremgår, hvordan han fik det værre og værre. Minik blev i stigende grad trist, mut og vred, han var frustreret og nervøs for sin fremtid, og han oplevede den fortsatte varetægtsfængsling som »meget traumatiserende og voldsomt.«

Ifølge Miniks mormor, som besøgte ham, var han på et tidspunkt også selvmordstruet, hvorfor hun bad personalet i Sønderbro om at fjerne ting, som eventuelt kunne bruges til selvmord. Socialrådgiveren tilbød Minik samtale med en psykolog, men det blev kun til et par samtaler i løbet af den langvarige varetægtsfængsling.

To dage efter festen sendte rektor Kristoffer Sidenius en kortfattet partshøring til Minik om en påtænkt bortvisning på grund af »voldelig, truende og krænkende adfærd«. En måned efter festen blev Minik bortvist fra skolen den 20. september.

Miniks mor og mormor skriver i en mail til Information, at deres oplevelse var, at rektoren havde dømt Minik på forhånd. »Vi synes, at hele ansvaret er hos rektor for den måde, som hændelsen blev behandlet på,« tilføjer de.

Det afviser Kristoffer Sidenius, der »tager det fulde ansvar for håndteringen af hændelsen«.

RETTEN
I den første uge i oktober berammede Retten i Helsingør sagen og indkaldte til to retsmøder. Uheldigvis lå møderne midt i efterårsferien, hvor vidnerne – de to piger og andre elever i NGK – var rejst hjem på efterårsferie. Derfor blev retsmøderne udskudt til den 4. og 18. november, hvorfor varetægtsfængslingen fortsatte.

Derved mistede Minik muligheden for at starte i 1. g på gymnasiet i Sisimut i Grønland. Han var ellers af rektoren på det grønlandske gymnasium lovet en plads. Men betingelsen var, at han allersenest skulle være begyndt i klassen den 1. november.

Det var de pårørende, der underrettede kommunen om udskydelsen af de berammede retsmøder. Herefter skrev socialrådgiveren i Gribskov Kommune et meget kritisk brev til anklagemyndigheden.

»Der opleves ikke at være særlig fokus på barnets tarv i denne sag,« skrev hun og tilføjede, at Minik var »traumatiseret« af den lange varetægtsfængsling.

»Som kommune vurderer vi, at forløbet har været skadeligt for Miniks trivsel og udvikling,« konkluderede socialrådgiveren.

Ved første retsmøde den 4. november gentog Minik den forklaring, han var kommet med under grundovsforhøret. Han havde ikke låst døren til pigens værelse, og han havde ikke taget fat i hende.

Først den 11. november blev Minik løsladt i forbindelse med endnu en fristforlængelse. Da havde han været varetægtsfængslet i 79 dage.

DOMMEN
Retten i Helsingør afsagde dom den 18. november. Som nævnt lagde dommeren pigernes forklaring til grund. Minik blev frifundet for voldtægtsforsøg: »Under hensyn til hændelsesforløbet og oplysningen om, at tiltalte, der samme dag var fyldt 16 år, ikke tidligere havde haft sex, finder retten ikke, at der er ført det til domfældelse fornødne sikre bevis for, at tiltalte havde til hensigt at gennemføre samleje,« skrev dommeren.

I stedet blev Minik kendt skyldig i blufærdighedskrænkelse, og sammen med hans tilståelse om den vredne tommelfinger førte det til en dom på 20 dages betinget fængsel med en prøvetid på et år.

Socialrådgiveren i Gribskov Kommune skrev til en kollega i Qeqqata Kommune i Grønland, at de skulle være klar til »at gribe ham og familien hos jer og sikre, at de får den rette støtte og hjælp til det, som de har været igennem«. Dermed afsluttede Gribskov Kommune sin sag om Minik.

Efter at være kommet tilbage til sin hjemby den 21. november har Minik ifølge mormoren nu fået job i et cafeteria, mens han venter på at kunne starte på det lokale gymnasium.

»Han er lukket og vil ikke rigtig snakke. I familien er vi blevet enige om, at vi skal lade ham være, indtil han selv er klar til at snakke om det,« siger hun.

På ankefristens sidste dag ankede anklagemyndigheden hele anklageskriftet. Til den grønlandske ugeavis AG har advokat Jan Aarup, der er forsvarer for Minik, lige før jul udtalt, at han ser anken som udtryk for, at sagen har principiel karakter i forhold til at få udstukket retningslinjerne for samtykkebestemmelsen, som blev indført i 2021.

»Det er så lidt synd, at det er en 16-årig fra Grønland, det skal gå ud over,« sagde Jan Aarup og tilføjede, at han aldrig i sin 30-årige karriere som forsvarsadvokat er stødt på »en sag med en 16-årig, der på så tyndt et grundlag som dette har været fængslet, løsladt og så på ny fængslet i næsten tre måneder, før han til sidst blev frifundet«.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra anklagemyndigheden til Jan Aarups vurdering.

DE KRÆNKEDE PIGER
I en mail til Information skriver forældrene til pigen, hvis værelse Minik gik ind på, at også deres datter var 16 år. Og akkurat som Minik var hun lige flyttet til Danmark på flere tusind kilometers afstand fra sine forældre uden at kunne tale dansk. De skriver, at deres datter ikke har henvendt sig til rektor.

»Vores datter var chokeret og ikke i stand til at tale om episoden. Hun var ikke i Helsinge på det tidspunkt, da politiet ankom. Hun var rejst til København med nogle af sine klassekammerater. Hun fik opkald fra rektor om, at hun skulle rejse tilbage, da politiet var på vej. Hun skulle derfor ringe til os og fortælle os om episoden i telefonen på vej tilbage til Helsinge,« skriver forældrene og fortsætter:

»Det hele har været meget traumatisk for hende. Vores datter har haft det meget svært. Det har været en barsk start for hende, og hun er blevet deprimeret og går til psykolog. Hun har valgt at fortsætte på skolen og har fået støtte fra ledelsen, og vi forældre har brugt meget tid i Danmark. Det har været belastende for vores familie både psykisk og økonomisk. Det er en trist sag for alles vedkommende, og den har påvirket alle de studerende på NGK og deres forældre.«

Pigen, der fik sin tommelfinger vredet rundt, havde som følge af overfaldet hånden i bandage i to uger, og hun måtte gå til fysioterapeut for at komme sig. Hun var desuden i en tilstand af chok. Hendes forældre skriver i en mail til Information, at det hverken har været deres eller deres datters ønske, at Minik skulle udsættes for en så »hårdhændet« behandling i retssystemet.

Ankesagen er berammet til den 1.-2. maj.

Minik er et pseudonym. Information kender drengens identitet.

OPDATERING: Anklagemyndigheden valgte i februar 2023 at trække anken tilbage. Så sagen er afgjort med byrettens dom.

Tags:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

More Stories From NYHEDER