Der er udsigt til, at Christiania vil vinde en retssag om brugsretten til den gamle kaserne.

Men regeringens seneste tilbud virker spiseligt og kan skubbe fristaden fremad.

Af MIKKEL SCHOU

Christiania sagde i november sidste år nej til regeringens forslag om normalisering.

Christianitterne stod fast på fire krav. Men de krav imødekom Slots- og Ejendomsstyrelsen stort set i denne uge.

Kun et lille hjørne af Christiania skal nybygges med ejerboliger. Det øvrige nybyggeri skal finansieres af en fond, der lejer boligerne ud. De nye boliger skal være eksperimenterende og alternative.

Der kommer en gennemskuelig venteliste og nye beboere skal skrive under på en aftale om, at de vil deltage i Christianias fællesskab.

Beboerne i fristaden kan ikke siges op, hvor regeringen tidligere havde forlangt en ti-års opsigelsesfrist.

Og endelig skal genopretningen af voldområdet ske i ”fortsat dialog” med christianitterne.

Kammeradvokatens notat
Hvis det bliver et ja til den nye normaliseringsplan, skal Christiania til gengæld opgive at føre en allerede anlagt retssag mod staten.

Christiania stævnede staten den 15. december sidste år med den påstand, at regeringens normaliseringsplan var ulovlig.

Dels fordi den er i modstrid med en tidligere aftale fra 1989, dels fordi christianitterne mener, at de har vundet hævd på brugsretten til området.

Tidligt i regeringens arbejde med en normalisering af Christiania spurgte finansministeren statens advokat, Kammeradvokaten, om hvilke rettigheder christianitterne kunne påberåbe sig.

Det svar kom til finansministeren som et notat. Det forlyder, at Kammeradvokaten giver Christiania medhold i, at fristaden har vundet hævd på området.

Men finansministeren har valgt at holde notatet hemmeligt.

Noget for noget
Inden den 6. februar i år skal Christiania svare på det seneste udspil fra Slots- og Ejendomsstyrelsen.

Christiania kan vælge, at gå ind på forslaget og dermed få kapital til nybyggeri og nye kræfter ind udefra.

Også det seneste forslag indeholder krav til virksomheder, spillesteder, cafeer og institutioner om mere egenbetaling. Det er svært at overskue, om de alle kan overleve det krav.

Men staten er kommet Christiania i møde på afgørende punkter. Christiania kan i stedet vælge at gamble, at satse på en retssag mod staten.

Og det er nok grunden til at regeringen og Slots- og Ejendomsstyrelsen har vist sig så imødekommende.

Der er i det seneste udspil dårligt nok tale om normalisering. Regeringen må have en fornemmelse af, hvorvidt en retssag kan vindes eller ej.

Men vælger Christiania den vej, vil det indebære en fortsat stagnation. Situationen vil igen være uafklaret i de måske seks-syv år en retssag vil tage.

Det vil sandsynligvis sige, at byggestoppet fra 1989 opretholdes.

At christianitterne kan fortsætte den nuværende tilværelse, men uden garanti for situationen efter en retssag og med den afmatning af kræfterne, som det vil medføre.