FRISTAD I GÆLDSCIRKUS
11. april 2014
Christiania ejer nu sig selv for lånte penge. Men som for andre danskere skal pengene betales tilbage. Sådan et cirkus kan tvinge Christiania til at afvise fattige boligansøgere, frygter fristadens arkivar
AF MIKKEL SCHOU for DANES
I Christianias største bygning, der er fra 1830’erne, er det lykkedes christianitten Ole Lykke at få etableret et fristadsarkiv i et stort højloftet lokale med sig selv som arkivar. Den 67-årige cand.mag. i dansk og historie har boet på Christiania siden 1979. Han er ikke helt tryg ved, at en fond købte området den 1. juli 2012 og nu lejer det ud til fællesskabet Christiania:
”Min fornemmelse er, at vi havner i det sædvanlige gældscirkus, hvor vi bliver nødt til at tænke mere i økonomiske baner. Det kan måske være sundt. Men det kræver, at vi får flere virksomheder i gang, der kan bidrage til vores økonomi,” siger Ole Lykke.
Før og efter år 2022
Christiania Fonden købte Christiania af staten for 85 millioner kroner. Pengene låner fonden i en kreditforening med afdragsfrihed frem til 2022. Når lånene derefter skal afdrages, kommer det til at kunne mærkes for de nuværende 650 christianitter, der officielt optræder som lejere hos fonden. Staten er garant for lånet.
Hver christianit betaler i dag en brugsleje på 1.200 kroner plus 24 kroner pr. kvadratmeter bolig om måneden. Derudover er beboeren selv økonomisk ansvarlig for vedligeholdelse og forbrug. Det er gennem brugslejen, at lejen til fonden opkræves.
”Hvis brugslejen stiger til 5.000 kroner på grund af afdrag på lån, som der er risiko for, ender vi måske med en anden beboersammensætning. Det har kontanthjælpsmodtagere ihvertfald ikke råd til,” siger Ole Lykke.
”Der er en tendens til, at Christiania er begyndt at foretrække nye beboere, der er i stand til økonomisk at køre boligen op i en rimelig standard. Så allerede nu sorteres fattige fra.”
Tendensen bekymrer fristadsarkivaren. Efter to år som privat ejet fristad er budgettet allerede steget fra cirka 34 millioner kroner i 2013 til 36 millioner i 2014. Det er, udover drift og vedligehold, blandt andet renter på fondens lån, der skal betales. I år skal fristaden betale otte millioner kroner til fonden i husleje.
Det blev indskrevet i købsaftalen med staten, at ingen kan smides ud af fristaden alene på grund af manglende evne til at betale for at bo der. Men det kan Christiania ikke bruge til så meget, mener fristadsarkivaren:
”Det er rigtigt, at det står i aftalen med staten. Men som jeg ser det, er det vores eget problem, hvordan vi løser det. Staten kommer nok ikke farende med penge til de fattigste herude.”
Nytilflyttere skal styrke økonomien
Christiania holdt lukket for alle besøgende udefra i sidste uge af februar 2014. Beboerne skulle bruge uforstyrret tid til på fællesmøder og workshops at tale sammen om, hvordan fristaden skal udvikle sig.
En af konklusionerne blev, at det skal undersøges, hvordan Christiania kan vokse med 200 tilflyttere for at styrke økonomien.
Indtil da ser Ole Lykke andre muligheder:
”Man kunne også udnytte vores kulturtilbud bedre og få et større økonomisk overskud ud af det. Arkivet kunne for eksempel arrangere særlige rundvisninger, filmforevisninger og så videre.”
Men også i det daglige har arkivet en funktion for christianitterne. Her kan uenige christianitter nemlig finde gamle mødereferater tilbage til 1981 og få afgjort, hvad der tidligere er blevet besluttet i det lille samfund, der afgør alt i konsensus.
”Christiania er en enestående ting i Danmarks historie. Derfor er arkivet vigtigt. To-tre gange om måneden kommer der udenlandske universitetsforskere og søger information om Christiania”, siger Ole Lykke.
