Go to ...

29. marts 2024

LARME-DEMO OM VOLD


VIDEO: 50 mennesker deltog i en støtte-demo fra Polititorvet til Vestre Fængsel, hvor det udviklede sig til en larme-demo for de varetægtsfængslede efter politiets ransagninger i går.

Fire er nu fængslet under mistanke om at have udøvet vold, hærværk eller andet i forbindelse med demonstration for 10-årsdagen for rydningen af Ungdomshuset den 1. marts i år.

Ved Vestre fængsel blev en græker pludselig anholdt af urobetjente, der trak ham gennem en fodgængertunnel. Under anholdelsen fik grækeren hudafskrabninger på benene, da han blev lagt ned og slæbt væk.

Ifølge politiet stak han ud fra mængden, hvorfor han blev anholdt. Han får en bøde for besiddelse af nogle gram pot og blev løsladt efter visitation og identifikation. Grækeren er tilsyneladende herboende.

Demonstrationen handlede om det urimelige i unødvendige varetægtsfængslinger, vilkårlige ransagninger og anholdelser af personer, der ikke efterfølgende kan sigtes for ulovligheder.

De mistænkte for uroligheder den 1. marts i år er identificeret ud fra et omfattende videomateriale.

Der bliver desuden formentlig efterfølgende tale om en prøvesag mod de sigtede, da politiet for første gang vil afprøve den nye respekt-pakke, der giver mulighed for hårdere straffe for vold mod politifolk, og erstatningsansvar over for personer, der kan dømmes for at have opildnet til hærværk uden selv at have udført den.

Video-indslaget er redigeret efter henvendelse med ønske om, at den anholdtes ansigt sløres.TVflux har valgt at fjerne sidste del af indslaget, som ikke havde betydning for opfattelsen af situationen. Det er TVflux’s opfattelse, at der ikke umiddelbart var nogen anledning for politiet til at gribe ind over for demonstrationen eller enkelte demonstrationsdeltagere. I en henvendelse gøres der opmærksom på, at yderligere en demonstrant blev anholdt under demonstrationen.

Indslaget er redigeret igen efter endnu en henvendelse. Nu forekommer anholdelsen af en demonstrant slet ikke.

Tags: ,

3 Responses “LARME-DEMO OM VOLD”

  1. Krisse Krads
    24. maj 2017 at 10:12 am

    Mikkel Schou, jeg ved ikke hvem du er, men det spiller også fuck rolle..

    Der er rettet henvendelse om at ansigtet på den anholdte skal sløres, og denne skrivelse kan du iøvrigt tælle som endnu en henvendelse!

    Du skriver selv, at du har redigeret videoen som følge af denne henvendelse.
    MEN DU HAR IKKE SLØRET ANSIGTET!

    Derfor, sikkert søde og venlige Mikkel Schou, så opfordres du hermed til at styr på den video MED DET SAMME!

    Mange tak for forståelsen.

    K.K.

  2. Krisse Krads
    24. maj 2017 at 10:09 am

    Mikkel Schou, jeg ved ikke hvem du er, men det spiller også fuck rolle..

    Der er rettet henvendelse om at ansigtet på den anholdte (hvem det så end er!) skal sløres.

    Denne skrivelse kan du iøvrigt tælle som endnu en henvendelse!

    Du skriver selv, at du har redigeret videoen som følge af denne henvendelse.
    MEN DU HAR IKKE SLØRET ANSIGTET!

    Derfor, sikkert søde og venlige Mikkel Schou, så opfordres du hermed til at styr på den video MED DET SAMME!

    Mange tak for forståelsen.

    K.K.

  3. Red Fox
    19. maj 2017 at 7:49 pm

    Hey ville det ikke være cool at sløre den anholdtes ansigt?

Skriv et svar til Krisse Krads Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

More Stories From NYHEDER