Go to ...

29. marts 2024

WE PRAY FOR MAYXIT


Valget i Storbritannien viste to ting: Medierne var partiske og det repræsentative demokrati er en farce.

KOMMENTAR af MIKKEL SCHOU

Den siddende premierminister May fik et katastrofevalg, men peger alligevel på sig selv som regeringsleder. Det giver mindelser om statsminister Løkkes seneste valg. Venstre gik så meget tilbage, at det ikke kan tolkes som andet end vælgernes mistillid. Alligevel kunne han sno sig til at blive siddende.

I Storbritannien op til valget var de dominerende medier enige om Labours formand Corbyn: Han er uegnet til posten. Han har tidligere sympatiseret med det irske IRA, der passende blev beskrevet som en terrororganisation.
Medierne var også enige om, at meningsundersøgelser sagde, at Labour ville få et katastrofevalg med Corbyn.

Både i Storbritannien og i Danmark er medierne i en valgkamp styret af ønsketænkning. Ofte bliver valgresultatet det stik modsatte af denne ønsketænkning. Det er værd at overveje, hvis ønsker det er, medierne gør sig til talsmænd for.

Der er vist ingen tvivl om, at May’s og Løkkes seneste nederlag skyldes befolkningernes ønske om at styre væk fra den sociale og offentlige nedskæringspolitik.

Det danske Socialdemokrati er ikke bedre. Thorning kaldte blot nedskæringspolitikken for nødvendig.
Men det blev bemærket, at Socialdemokratiets ordfører Sass Larsen inden valget i Storbritannien kaldte søsterpartiets formand, Corbyn, for en katastrofe.

DEMOKRATI
TVflux er ikke bekendt med nogen analyse af det britiske valg. Men på grund af det britiske valgsystem er det faktisk muligt, at et parti samlet set kan få flest stemmer men opnå færrest pladser i parlamentet.

Situationen i Storbritannien lige nu er udsigten til, at May danner regering med det lille nordirske unionistparti. Det ville svare nogenlunde til, at Løkke dannede regering, der var afhængig af et færøsk eller grønlandsk mandat.

Adskillige meningsmålinger i Danmark har vist, at danskerne hellere betaler mere i skat og undgår offentlige nedskæringer.

Alligevel er alt regeringsarbejde koncentreret om at finde midler til skattelettelser.
I Storbritannien skete det for medierne så uforudsigelige. Vælgerne stemte faktisk på en, der havde en vision: En større spredning af velstand.

I Storbritannien er de sociale uligheder og forskelle (så længe det varer) større end i Danmark. Men i Storbritannien har de i det mindste stadig et socialdemokratisk parti, de kan stemme på.

Om valgsystemet er demokratisk uretfærdigt som i Storbritannien, eller urepræsentativt som i Danmark, hvor partierne enten ingen indflydelse har, eller fører en politik, der ikke er til fælles bedste eller direkte i modstrid med partiprogram og afgivne løfter, gør ikke den store forskel i dagligdagen.

En afgørende forskel derimod ville det være at decentralisere magt og beslutningstagning. Måske endda at gennemføre folkeafstemninger om vigtige emner.
Første skridt må være at befri medierne for magthavernes ønsketænkning.

Fortvivl ej. At stræbe efter en utopi, der modsætter sig enhver form for undertrykkelse, gavner mere end at modsætte sig en opvågning fra det nuværende mareridt.

Foto: Væveri i Spitalfields omkring 1740.

Tags:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

More Stories From Debat