Go to ...

VI ER DØDELIGT TIL GRIN FOR EGNE PENGE


Generalsekretær i NATO, Anders Fogh Rasmussen, var allerede i maj sidste år ude med meldingen om, at EU-landene skulle bruge flere penge på militær. Den gang sagde han i Europa-parlamentet:

“Vi europæere må forstå, at blød magt alene er det samme som ingen magt overhovedet. Uden de hårde elementer til at bakke diplomatiet op, vil Europa mangle troværdighed og indflydelse”.

Det er derfor måske ikke så overraskende, at samme generalsekretær – afhængigt af ørerne, der hører – varsler krig mod Rusland over Ukraine.

Af MIKKEL SCHOU

For disse visse ører er det svært at høre andet end en uhæmmet trang til at dominere hele verden. Det er vel de færreste almindelige europæere, der i deres stille sind ser noget behov for europæisk indflydelse, der skal bakkes op af hårde elementer. Pudsigt nok, og vel også i generalsekretærens optik, har Europa ingen indflydelse uden USA’s velsignelse. I visse ører lyder det også snarere som, at Europa skal opruste for at styrke USA’s ”diplomati med hårde midler”. For som han også sagde i maj sidste år på et pressemøde:

”Der er behov for et styrket samarbejde mellem NATO og EU.”

Nogle ører, der hører radio, og øjne, der ser tv, har bemærket, at den militære indsats i de muslimske lande, der vel har kostet et par tusinde Storebæltsbroer, ikke har gavnet noget som helst. Endnu værre kan man mistænke beslutningstagerne for, at det slet ikke drejede sig om USA’s og Europas sikkerhed (mod terror ?).

Men nu er mine ører ved at falde af, når jeg hører, at Rusland skulle være en trussel mod Europas sikkerhed. Generalsekretæren benytter enhver lejlighed til at tegne et billede af et Rusland befolket af krigeriske mongoler med en frådende vanvittig Djengis Khan i spidsen.

Selv de arme baltere trækkes foran propagandaen, selvom de almindelige borgere i de tre (NATO)-lande efter mit nylige selvsyn og selvhør, overhovedet ikke betragter en militær trussel fra Rusland som begrundet.

300px-Russian_paratroopers_106th_VDD
Russiske faldskærmstropper (foto fra svensk Wikipedia)

Og så taler tallene deres eget sprog for dem, der vil høre:

Rusland bruger pt. 440 milliarder kroner om året på militær. USA bruger 3.248 milliarder kroner, mens NATO-landene i Europa bruger 1.315 milliarder kroner. Kilde: Politiken

Vi borgere er jo fuldstændig til grin. For vores egne penge. Der nu, hvor terrortruslen i Europa og USA forsvandt som dug for solen, skal bruges i en konfrontation med Rusland. Så lad os da få den forbandede krig, som generalsekretæren åbenbart så brændende ønsker sig (som et monument over hans indsats for menneskehedens ve og vel ?).

Man kan jo næsten ønske sig, at Rusland allierer sig med Kina, Brasilien og Indien, så vi kan få en underholdende fair match. Sig mig en gang, tror generalsekretæren virkelig, at krig bare er noget man ser på tv ?

Så når USA nu forud for NATO’s topmøde i september opfordrer Danmark til at bruge flere penge på militær, så er svaret herfra: I taler for døve øren. Kilde: Politiken

 

Tags: , , , ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

More Stories From Debat