Go to ...

UKLAR AFGØRELSE I TERROR-SAG


Én nævning afgjorde, at to unge mænd blev frifundet for terror i sag om brandstiftelser.

Det er en tæt afgørelse og næppe en afklaring af terrorbegrebet, mener professor i retsvidenskab Eva Smith.

Af MIKKEL SCHOU for dagbladet Information

Tre dommere og tre nævninge mente, at to (FP og PJ) af de i alt fem tiltalte unge mænd ved flere tilfælde af brandstiftelser havde begået terror.

Men ingen blev dømt for terror, da Københavns Byret i går afsagde kendelse om skyldsspørgsmålet. Det krævede nemlig, at mindst to dommere og fire nævninge stemte for.

»Det er interessant, at det er én nævning, der af gør sagen. Tre juridiske dommere og tre nævninge ville dømme dem for terror. Dermed er dommen næppe en afklaring af, hvad terror er,« siger Eva Smith, professor i retsvidenskab.

De tre juridiske dommere og tre nævninge begrunder deres vilje til at dømme for terror med, at de to tiltaltes angreb var rettet mod »repræsentanter for statsmagten, større nationale og internationale virksomheder og en af landets største banker«.

Desuden foretog de søgninger på nettet om deres brandstiftelser. Det mener de tre dommere og tre nævninge viser, at de tiltalte »havde fokus på offentlighedens reaktion på de begåede handlinger«.

»Det er en tynd begrundelse, at de skal dømmes for at have søgt på nettet. Det er da naturligt, at de ville se, hvad medierne skrev. Det gør en voldtægtsforbryder vel også – uden sammenligning,« siger Eva Smith.

De tre dommere og de tre nævninge mener, at de to tiltalte ville skræmme befolkningen i alvorlig grad, og at handlingerne i kraft af deres karakter og den sammenhæng, hvori de blev begået, var egnet til at tilføje Danmark alvorlig skade. Præcis sådan som straffelovens paragraf 114 beskriver terror.

»Jeg vil tro, at forsvarerne er godt tilfredse med dommen. Anklageren vil vel mene, at der stadig er tale om terror, og kan henvise til de juridiske dommeres afgørelse. Så den dom ankes sikkert,« siger Eva Smith.

»Men lige nu er byrettens afgørelse gældende ret for, hvad der i alt fald ikke er terror,« siger hun.

Med det yderste af neglene
Også chefjurist i CEPOS, Jacob Mchangama, forventer, at anklageren vil anke dommen:

»Det vil være oplagt for anklageren at sige, at når tre juridiske dommere og tre nævninge kalder det terror, så har anklageren ikke strakt terrorparagraffen for langt i denne sag.«

Sagen har ifølge chefjuristen drejet sig om, hvorvidt brandstiftelserne kunne kaldes groft hærværk eller forstyrrelse af samfundsordenen ud fra et politisk motiv.

»Det er lidt sjovt, at det er med det yderste af neglene, at de slipper for at blive dømt for terror. Det virker, som om uenigheden skyldes forskellige opfattelser af, hvor alvorlige brandstiftelserne var,« siger Jacob Mchangama.

Det var i går kun selve skyldsspørgsmålet, der blev afgjort. Selve dommen kommer først den 20. december. Derfor er det endnu ikke i detaljen klart, hvad der ligger til grund for gårsdagens afgørelse.

»Det er stadig ikke soleklart, hvad terror er, men i denne sag har tre dommere og tre nævninge altså ment, at der var tale om terror. De to tiltalte bliver bare ikke dømt for det,« siger Jacob Mchangama og tilføjer:

»Det er typisk ikke i byretten, at der træffes endelige principielle afgørelser, slet ikke når der ikke er enighed bag dommen.«

Tre af de tiltalte og PJ, der blev pågrebet under forsøg på at sætte ild til Politiskolen i Brøndbyøster frikendes for terror, og dømmes efter den milde straffelovsparagraf 181 om brandstiftelse, der dog under skærpede omstændigheder kan give fængsel i op til 10 år og ellers indtil seks år.

De frifindes for at have haft planer om terror. Den anklage byggede på aflyttede samtaler, som forsvarerne konsekvent kaldte »tågesnak under påvirkning af hash«.

FP og PJ var alene tiltalt for ni tilfælde af brandstiftelse. Heller ikke i spørgsmålet om skyld i de mange brandstiftelser kunne retten nå til enighed. I et tilfælde dømmes de begge for overtrædelse af den grove bestemmelse om brandstiftelse – straffelovens paragraf 180, der kan give fængsel på livstid. FP frifindes i et af de ni forhold, mens PJ frifindes i syv forhold.

Kun i et tilfælde var alle fem tiltalt for det samme forhold. Det drejede sig om et forsøg på at sætte ild til døren ved den græske ambassade. Her var alle rettens medlemmer enige i, at alle de tiltalte undtagen FP skulle frifindes. FP blev efter flertallets beslutning dømt efter paragraf 181.

Selve dommen med strafudmåling afsiges den 20. december.

Hvis dommen ankes til Landsretten vil ni nævninge og tre juridiske dommere skulle behandle sagen. I byretten var der seks nævninge og tre dommere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

More Stories From Terror