Go to ...

28. marts 2024

TRAVL NAT PÅ NØRREBRO


Omkring klokken 23.30 hørtes det første kanonslag og fyrværkeri i kvarteret omkring Sjællandsgade på Nørrebro i København.

Så gik gadebelysning i kvarteret og politi kørte omkring med udrykning. Mindre containere blev brændt af i Sjællandsgade og Thorsgade, som brandvæsnet måtte rykke ud til.

En time senere tilbageholdt politi på Nørrebrogade en gruppe unge mænd af anden etnisk herkomst til identifikation, mens lugten af brændt plastic hang i luften.

»Det bliver nok en travl nat«, sagde indsatslederen på stedet til TVflux. Han kunne ikke forklare, hvem der stod bag drengestregerne.

Omkring klokken 01.00 var der foretaget enkelte anholdelser. En gruppe på omkring 20 unge blev flere gange eftersat af politiet, der også slap en hund løs, ifølge et lokalt øjenvidne.

Kvarteret omkring kirken ved Sjællandsgade har gennem flere år været chikaneret af unge mænd med arabisk baggrund, der gerne kaster med kanonslag ved midnatstid. Bortset fra forstyrrelse af natteroen, hærværk mod beplantning og belysning, provokerende kørsel og generende parkering af biler er der, såvidt vides, ikke ellers sket større overlast.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

More Stories From NYHEDER