Go to ...

18. april 2024

RASMUS VED FRONTEN


VIDEO: Den i autonome kredse påståede racist Rasmus Paludan delte valgpjecer ud i dag fra Nørrebros Runddel. Omkring 20 helt unge autonome forsøgte at spolere Paludan fra Stram Kurs og formanden for partiets ungdomsforenings valgkamp på Nørrebro.

Ingen autonome, der blandt andet kastede et æg mod de to politiker-aspiranter, ønskede at kommentere deres aktion over for TVflux. Men en ældre autonom mente, at det var idiotisk overhovedet at lade Paludan komme til orde, og at man selv var racist, hvis man viderebragte hans udsagn.

PALUDAN OM PALUDAN

Paludan er såvidt vides ikke tidligere dømt for racisme, ligesom han selv afviser, at han skulle være racist. Se Redox om Paludan.

Politi på stedet mener ikke, at det var deres fejl, at det lykkedes de unge at kaste et æg (som vist ikke var vegansk). Ifølge en politimand havde man opfordret Paludan til at finde et andet sted at dele pjecer ud. En anden mente, at de autonome gjorde situationen værre ved at give Paludan opmærksomhed.

På grund af tidligere voldelige angreb fra autonome skal Rasmus Paludan blot meddele Københavns politi, at han planlægger risikobetonede politiske manifestationer, så får han automatisk politibeskyttelse, siger han.

Stram Kurs stiller op i fem kommuner i hovedstadsområdet og region Hovedstaden.

Tags: ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

More Stories From KULTUR