Go to ...

PSYKIATRI GØR FOLK SYGE TIL DE DØR


Det er ofte medicinen, der gør folk syge, når lægen mener, at der er tale om en psykisk lidelse. Medicinen er så farlig, at patienterne kan dø af det, men det accepterer medicinal-industri og psykiatere.

AF MIKKEL SCHOU

Det har i mange år lydt fra alternative behandlere og mennesker, der har mødt psykiatriens metoder, at den moderne psykiatri nedbryder og dræber patienterne. Nu er der godt nyt. Erkendelsen tvinges på banen af læge Peter C. Gøtzsche i bog udgivet på People’s Press.

I bogen ”Dødelig psykiatri og organiseret fornægtelse” gennemgår Peter Gøtzsche de medicinske forsøg med psykiatriske patienter. Det er skræmmende læsning, dels hvad patienterne udsættes for, dels Gøtzsches påvisning af, at medicinen oftest ikke har nogen som helst helbredende virkning.

Den virkelige psykiatriske verden overgår mareridtet i ”Gøgereden”. I bogen gengives blandt andet et yndet trick blandt psykiatere: Hvis patienten ønsker at komme ud af behandlingen, er det blot et bevis på, at patienten behøver behandlingen.

Bogen er en lang og skræmmende gennemgang af medicinal-industriens uhæmmede salg af medicin, der nedbryder patienterne, så de bliver mere syge, end de var før behandlingen. Stopper de behandlingen får de afvænningssymptomer, som psykiateren så kalder symptomer på sygdom, som argument for at genoptage eller forstærke den medicinske behandling.

Der er ikke så meget nyt i bogen, hvis man har kendskab til, hvordan psykiatrien har fungeret siden begyndelsen af 1900-tallet. Men det er befriende, at en læge nu kan sætte dokumentation bag påstandene om de uhyrligheder, der er blevet og stadig begås.

1 bog

Da bogen udkom tidligere i år, blev Gøtzsche forventeligt angrebet af danske psykiatere. Og ikke overraskende blev han angrebet ved, at psykiaterne fordrejede hans udsagn. Det fremgår også af bogen.

Udover de sørgelige skæbner i psykiatriens kløer, som bogen giver eksempler på, kommer det måske bag på ukyndige, hvordan medicinal-industrien egentlig fungerer. Her drejer det sig jo kun om at tjene flest penge på produkterne. Og det gøres blandt andet ved at overbevise psykiatere og læger om, at produkterne kan bruges til mere end én sygdom.

Medicin til epilepsi bruges mod depression. Medicin mod depression bruges til kvinder, der har hedeture i overgangsalderen. Den slags, der får Gøtzshe til at konkludere, at psykiatri slet ikke er en videnskab. Det underbygges også af de upålidelige og strengt subjektive kriterier for at stille en psykiatrisk diagnose. For slet ikke at tale om mentale tilstande, der er fuldstændigt naturlige, men som industrien forsøger at overbevise læger og patienter om, er behandlingskrævende.

Uhyggeligt er det også at læse om psykiateres og industriens påstande om, hvor farlige sygdomme, det er, patienterne diagnosticeres med. Gang på gang påviser Gøtzsche ud fra et hav af forsøg, at det ikke er sygdommen, men medicinen, der først forværrer symptomerne og til sidst slår patienten ihjel.

Problemet er ikke bare psykiatere, der lever i en fantasiverden, om at psykiske tilstande kan forbedres med medicin, og en industri, der er klar til at levere. Problemet er også det politiske system, der helt uanfægtet og i blinde stoler på ”eksperterne” og lader dem om at indrette vores sundhedssystem.

Psykiatrien er, som Gøtzsche beskriver det, bygget på myter om, at sindet er ude af kemisk balance, når vi er ”psykisk syge”. Myten er til at græde over. For når psykiateren behandler den kemiske ubalance, ved han, at det ikke er helbredelse, han tilbyder. Tværtimod får patienten at vide, at denne behandling skal fortsætte, indtil patienten dør. Både for at holde symptomerne nede og for ikke, at de skal komme igen!!

Eller myten om, at ”raske” mennesker ikke mærker anti-depressiv medicin. Jo, som undersøgelser viser, får de symptomer svarende til det, som medicinen skulle behandle!!

Bogen har også et udmærket afsnit om det forfærdelige ved tvangsbehandling. Fra det citerer vi det indledende citat fra den nordirske forfatter C.S. Lewis (1898-1963):

”Af alle tyrannier er det tyranni, som oprigtigt udøves for at gavne ofrene, det mest undertrykkende. Det ville være bedre at leve under røverbaroner end under almægtige moralske plageånder (psykiatere, red.). Røverbaronens grusomhed sover undertiden, og hans begærlighed mættes på et tidspunkt; men de, der piner os for vores eget bedste (psykiatere, red.), vil pine os uden ophør, fordi deres egen samvittighed billiger det.”

Det skal dog også siges, at der er psykiatere, der synes at virke ud fra sadistiske hensigter (dem møder man mindst én af i Gøtzsches bog), ligesom der også er psykiatere, der ikke kunne drømme om at udøve tvang eller igangsætte medicinsk behandling, som de ikke tror på.

Tags: ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

More Stories From Debat