Go to ...

NY MÅLINGSMENING: ALTERNATIVT FLERTAL


En vildledende afstemning viser, at Alternativet får 80 procent af stemmerne ved Folketingsvalget. Enhedslisten vil kun opnå 20 procent. Det er meget overraskende, siger valgfusker.

AF MIKKEL SCHOU, meningstyran

1 skulptur

Nu er stemmerne fra TVflux’s redaktion talt op. Det har vist et overraskende flertal for Alternativet. Ikke mindre end 80 procent af redaktionens medlemmer ville stemme på Alternativet, hvis der nogensinde blev udskrevet valg til Folketinget.

Den anonyme afstemning har også afsløret, at 20 procent ville stemme på Enhedslisten. Men han er også buschauffør i København i sin fritid.

»Det er et meget overraskende resultat«, siger en ukendt valgfusker til TVflux.

Han mener, at Alternativet sikrer sig sejren ved at have et meget udetaljeret valgprogram.

»Noget tyder på, at flertallet ønsker både fornyelser og overraskelser«, siger valgfuskeren.

»På den måde er et folketingsvalg lidt som juleaften. Man ønsker sig en masse ting, går rundt og føler på pakkerne under træet. Men først juleaften ved man med sikkerhed, om man har fået det, man havde ønsket sig«, siger valgfuskeren.

Han understreger dog, at til forskel fra julegaverne, så kan et folketingsvalg først byttes efter fire år.

(Efter troværdige læserhenvendelser skal vi præcisere, at dette er en slags satire)

Tags:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

More Stories From Debat