Go to ...

KUNDSKABENS TRÆ I SYDSLESVIG


Sprog. Uden bibliotekerne var det danske mindretal syd for grænsen ilde stedt. Det samme var dansk kultur i Jylland uden mindretallet i Tyskland. Interview med bibliotekaren i Slesvig by, Carsten Reyhé.

De tyske jagerfly kommer tit og lavt ind over Slesvig by fra en nærtliggende base. Ikke for at vogte den dansk-tyske grænse eller holde øje med det danske mindretal i Sydslesvig, hvis man skal tro bibliotekaren på det danske bibliotek i Slesvig by, Carsten Reyhé.

Af MIKKEL SCHOU

”Krigen mellem danskere og tyskere er forbi, selvom nogle af de gamle på begge sider stadig hæger om det nationale. Men der fortsætter en kulturel kamp, hvor det danske mindretal i Sydslesvig er en stødpude mod tysk kultur. Den tyske kultur holdes oppe af 100 millioner tyskere, der sagtens kan fortrænge dansk kultur i Sønderjylland, og måske hele Jylland.”

I tal er de dansksindede ikke truet. ”Tværtimod,” siger Carsten Reyhé, ”det er svært at bevare pessimismen. De danske skoler oplever en stigende tilmelding. Og det vil jo sige at der er interesse for det danske sprog blandt de dansksindede.”

Ingen bøger
Dannebrog hænger side om side med den slesvig-holstenske trikolore over gågaden i Slesvig by. Der er fire store og velassorterede boghandler i gaden, men de sælger ikke et ord trykt på dansk. Eller som Carsten Reyhé siger: ”Man kan ikke en gang opdrive et Anders And-blad på dansk.”

Selvom mindretallet ikke i sig selv på nogen måde er truet skal det danske sprog udvikles og holdes ved lige efter folkeskolen, når de unge vælger vej gennem det tyske uddannelsessystem. I den del af den kulturelle kamp står Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig som en fæstning. Der er 50 danske skoler i Sydslesvig med skolebibliotek, som eleverne bruger (262.369 udlån i 2003). Så de danske biblioteker bruges mest af familier med små børn af voksne og efter at der er kommet Internet-adgang også unge mennesker. Der er centralbibliotek i Flensborg (80.000 besøgende i 2003), filialer i Slesvig by, Husum, Eckernförde og Bredstedt, samt to bogbusser der kører ud i de tyndt befolkede egne.

Uden adgang til de danske biblioteker ville det sproglige input for mange være begrænset til deres skolebøger, siger Carsten Reyhé.
” Og det er for lidt. Vi er her for vederlagsfrit at stille det bedste danske materiale til rådighed. Uden os ville det se sløjt ud for skoler og gymnasier. Man kan sige, at vi understøtter det arbejde der laves andre steder, i for eksempel skoleforeningen. Når folk går ud af deres huse taler de jo tysk med købmanden og buschaufføren. Så skoleelevernes eneste sproglige input er fra deres to-tre lærere. Der skal mere til. Litteratur, DVD, aviser og så videre. Og det sørger vi for.”

Dansk økonomi
Det danske bibliotek ligger nogle hundrede meter fra gågaden i Slesvig. Der bliver ikke skiltet på facaden, men de 15-20 daglige brugere ved hvor det ligger. Og indenfor forsøger man at være opdateret med dansk litteratur. De danske biblioteker i Sydslesvig er omfattet af dansk bibliotekslov siden 1920 og lige så længe har der været danske biblioteker syd for grænsen.

”Det danske kulturarbejde med skoler, foreninger og biblioteker har forsvaret grænsen fra 1920. Det har været en stødpude mod tysk kultur. Ellers ville Sønderjylland og måske hele Jylland have været meget mere tyskorienteret. Man må tænke på at den tyske kultur holdes oppe af 100 millioner tyskere. Om sommeren er der ikke den campingplads i Jylland, hvor du ikke kan få tyske aviser. Hvordan ville det se ud uden den danske sommerhusregel”, spørger Carsten Reyhé.

Det er måske grunden til at Folketinget i Danmark hvert år bevilger 400 millioner kroner til kulturelt arbejde i Sydslesvig.
I 2003 havde Dansk Centralbibliotek i Sydslesvig et budget på omkring 3 millioner euro. Heraf blev 87% dækket af tilskud fra Danmark, 12% fra Tyskland og 1% kom af egne indtægter. Der er i alt ansat 22 bibliotekarer på enten hel- eller halvtid.

Tilskuddet fra Tyskland er endnu ikke berørt af de generelle nedskæringer på de sociale og kulturelle områder i den stadig svækkede tyske økonomi. Men værre for tyskerne er, at der ikke findes en tysk bibliotekslov. I Tyskland er det frivilligt for både kommunale og amtslige myndigheder om de vil financere biblioteker. Og derfor findes der ikke biblioteker som i Danmark med samme udbud og karakter af medborgerhuse. ”Tyske bibliotekarer besvimer af misundelse, når de ser de danske biblioteker. De oplever dem som kulturpaladser, hvad de jo mange gange også er”, siger Carsten Reyhé. Det er svært at få det samme liv på de danske biblioteker i Sydslesvig. Der er ikke mennesker nok. Men der er fulde hus, når bibliotekerne har musik- og kultur arrangementer.

Det danske fyrtårn
Indtil januar 2004 virkede Det Sønderjyske Landsbibliotek i Aabenraa som centralbibliotek i Danmark. Den rolle er nu overtaget af Vejle bibliotek. Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig fortsætter dog samarbejdet med Det Sønderjyske Landsbibliotek om at lægge informationer om grænselandet ud på Internettet.

Projektet ”Grænselandsportal” kører ind til 2007. Først i 2008 ventes der at være en fast portal i drift. Opgaven for Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig i den forbindelse er at indsamle, vurdere og registrere informationskilder på Internettet og gøre bibliotekets egne historiske kilder tilgængelige.

Så danskheden er ikke ved at forsvinde fra Sydslesvig. ”Vi er her jo”, siger den 58-årige Carsten Reyhé. Selv er han født i København, der tales dansk i hjemmet og efter 20 år i Sydslesvig læser han bedre tysk end engelsk. Men han er stadig dansker, københavner. For hans to voksne børn er der ikke noget valg. ”Hvis du spørger dem om de er tyskere eller danskere, vil de sige, at det er som at svare på: Hvem kan du bedst lide, mor eller far?”.

Tags: , ,

More Stories From NYHEDER