Go to ...

KATASTROFAL DEMO FOR PALÆSTINA


Omkring 700 deltog i demonstration ved den israelske ambassade i Hellerup klokken 16 i dag.

De første talere lovede død og ødelæggelse over USA og zionisterne – på arabisk.

En herboende palæstinenser mente ikke, at had og trusler gavnede hans sag.

Af Mikkel Schou

Det var tilsyneladende især mennesker med tilknytning til Mellemøsten, der deltog i dagens demonstration.

Grunden til at demonstrere var også rimelig. Israelerne har de sidste to dage dræbt over 270 civile og politifolk i Gaza ved bombardement.

Israelerne hævder, at det er gengældelse for Hamas vedvarende angreb med hjemmelavede raketter.

De palæstenensiske angreb fra Gaza havde indtil i går kun forårsaget materiel skade i Israel, men dræbte blandt palæstinensere, fordi de elendige raketter er havnet på egen jord.

Først da Israel i forgårs angreb Gaza, lykkedes det palæstinenserne at dræbe en israel med raket.

De første talere ved demonstrationen i dag var på arabisk og mindede mest om de taler i Mellemøsten, der er fuld af hadefuld retorik mod USA og Israel.

En herboende palæstinenser forlod demonstrationen efter få minutter, fordi han ikke mente, at den slags tale gavnede palæstinenserne.

– Det havde været så meget flottere, hvis de ikke havde sagt noget. Bare stået der i flere timer med lys i hænderne, sagde han.

Den centrale vagtleder ved Københavns politi anslog deltager-antallet til 700. Politiet regner med, at demonstrationen opløses klokken 17, som annonceret.

I følge vagtlederen har politiet ikke undersøgt om talerne opfordrede til noget, der er strafbart i Danmark.

– Så skal vi jo have nogen til at oversætte. Det er vist også bare deres sædvanlige måde at udtrykke sig på, lød det beroligende fra Københavns Politi.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

More Stories From Israel