Go to ...

HASH-BILISTER MÅ VENTE


Nu ændres loven om hash i trafikken snart. Men ministeren finder det for dyrt at give kørekortet tilbage til dem, der mistede det under den nuværende strenge lovgivning.

AF MIKKEL SCHOU

Sidst i maj i år ventes Folketinget at vedtage en ændring af loven om kørsel med THC i blodet efter indtagelse af hash.

Forslaget, der diskuteres i Folketinget for tiden, minder om loven for kørsel i alkoholpåvirket tilstand. I dag ryger kørekortet ubetinget i tre år ved den mindste smule THC i blodet. Det bliver der blødt op på.

Loven bliver ændret så meget, at det virker urimeligt, at folk har mistet kørekortet for bagateller. Og med den nye lov burde de have mulighed for at få kørekortet tilbage før tid.

Det mener den tidligere retspræsident i Roskilde, Niels Waage.

Han har i et brev til Folketinget givet eksempler på forskellen på at blive taget før og efter lovændringen. Det værste eksempel er en person, der før ændringen blev taget for tredje gang med så lidt THC, at han efter ændringen bare ville få endnu et klip i kørekortet. Før ændringen mistede han kørekortet i ti år.

Det nye forslag indeholder ligesom for alkohol tre trin. Ved overtrædelse af den nederste grænse (som er straffri ved alkohol – op til 0,5 promille) får man et klip i kørekortet og en bøde. Ved næste trin får man en betinget frakendelse og først ved den øvre grænse fratages kørekortet ubetinget.

Ministeren, Ole Birk Olesen, har svaret, at det vil blive alt for dyrt, hvis domstolene skal gennemgå alle sagerne – op mod 30 millioner kroner.

Rigsadvokaten satte alle sager i bero den 16. august 2016 for at afvente den nye lovgivning.

Ifølge den foreløbige plan for lovarbejdet kan lovændringen vedtages den 30. maj i år under den såkaldte 3. behandling af forslaget.

Tags: ,

7 Responses “HASH-BILISTER MÅ VENTE”

  1. Brian Nielsen
    29. april 2017 at 1:37 am

    det er en selvfølge at mand skal have sit kort tilbage u

  2. Inge Staal
    28. april 2017 at 12:17 pm

    Her tales der om dem,der ryger en joint, at de skal have et klip i kørekortet og en bøde. Hvor stor skal den bøde være?
    For alle de syge mennesker er det store spørgsmål, at vi med ordineret MEDiSiNSK cannabis kan køre bil UDEN klip i kørekortet og bøde i lighed med alkohollovgivningens nederste grænse på op til 0,5 Promille.
    Hører gerne svar herpå.

  3. Rune Østner
    28. april 2017 at 11:31 am

    30 millioner er intet. Naturligvis skal loven iværksættes med tilbagevirkende kraft, andet vil blot give staten ubegribeligt mange retssager på halsen.

  4. John Madsen
    27. april 2017 at 9:48 pm

    Hvad er det man ikke kan dagen efter man har indtaget hash?
    ALLE dem jeg kender der ryger hash og har en bil udviser på ingen måde en langsommere reaktionsevne dagen derpå. Med stor erfaring kan jeg sige at en øvet billist der har røget hash dagen i forvejen uanset hvor høj værdigen af THC har været stadig vil være meget mere sikker i trafikken end en der ikke har særlig stor erfaring med at køre bil selvom kørekortet er erhvervet på retmæssig måde.
    Der er stor uvidenhed omkring grænseværdigen som ikke giver mening da den er alt fot lav.
    Skal man sammenligne med alkohol som har en max grænse på 0,5 promille så svare det til at man køre bil 2-5 timer efter en person f.ex har røget en joint. Husk på at skæverten aftager forholdsvis hurtigt i forholf til alkohol men modsat alkohol kan THC måles i lang tid da det oplagres i fedtvævet i modsætning til alkohol.
    Loven bør være sådan at hvis føren af bilen et synlig påvirket og kørslen samtig afviger fra normalen så kan man udstede en bøde med klip i kørekortet det ville være den mest fair løsning for alle.
    Enhver hensynsløs kørsel skal kunne frakende førens kørekort med øjeblikkelig virkning.

  5. Stefan V.
    27. april 2017 at 6:28 pm

    fedt i gider bruge et billed af en person som damper på en e cigaret til en “artikel” om hash og kørekort.

  6. Dennis olsen
    27. april 2017 at 2:25 pm

    Når der endelig kommer lovforslag, skal det gælde fra den dag det bliver vedtaget og ej før. Der skal bare trækkes en streg i sandet!

  7. Dorte Nielsen
    27. april 2017 at 12:55 pm

    Selvfølgelig skal man have mulighed for at få sit kørekort før tiden. 30 millioner er jo en dråbe i det store hav

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

More Stories From NYHEDER