Go to ...

FOR LIDT PLADS OG BESKÆFTIGELSE I SUPER-CELLER


Politigårdens fængsel er dårligt udtænkt fra begyndelsen, siger ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen efter besøg i december sidste år. Det fremgår af hans rapport om de såkaldte superceller, der blev offentliggjort den 24. maj i år, fem dage efter, at Folketinget vedtog en lovændring, der lovliggør forholdene på Politigården.

Af MIKKEL SCHOU

Der er ikke sørget for rum til beskæftigelse for de 25 indsatte som det særlige fængselsafsnit på Politigården har plads til. Fængslet stod klar efter en omfattende renovering sidste efterår. Ombudsmanden finder det uforståeligt, at der kun er et fællesrum til de indsatte, som optages af et bordtennisbord og i øvrigt bruges af personalet til at holde møder i.

Generelt finder Ombudsmanden det betænkeligt, hvis Kriminalforsorgen og fængselsvæsnet indretter de fysiske rammer sådan, at det på forhånd begrænser de indsattes mulighed for omgang med andre indsatte og nyttig beskæftigelse. For derefter at begrunde begrænsningerne med, at det er, hvad de fysiske rammer tillader.

super2

Der kan frigøres personalekræfter i Politigårdens fængsel, mener Ombudsmanden, fordi det ikke er sikkerhedsmæssigt nødvendigt, at der altid skal være to fængselsbetjente til stede, når en indsat befinder sig uden for cellen. I al fald ikke når det gælder indsatte, som ikke har optrådt voldeligt. Fængslet har konsekvent to betjente til at følge den indsatte uden for cellen, også til toilet og bad, og der visiteres hver gang den indsatte skal tilbage til cellen, også fra advokatbesøg.

En gang om ugen vurderer fængselspersonalet, hvordan det står til med de enkelte indsatte. Det vurderes om den indsatte kan føres tilbage til almindelig afsoning, dog først efter en observationstid på tre til fire måneder. Varetægtsfængslede vurderes også, men det er ikke meningen, at de skal flyttes fra Politigården, med mindre de bliver syge af opholdet.

Ombudsmanden har derfor bedt Kriminalforsorgen om at redegøre for, hvordan vurderingen foregår, og hvad der skal til for at fængslet mener, at den indsatte har forbedret sig tilstrækkeligt. Og her efterlyser Ombudsmanden også svar på, hvordan de indsatte, der ikke er placeret i supercellerne på grund af uønskelig opførsel, kan gøre sig fortjent til at blive flyttet.

Ikke-voldelige indsatte risikerer at sidde i supercelle 23 timer i døgnet
Det var meningen fra begyndelsen, at fængslet først og fremmest skulle modtage voldelige indsatte fra andre fængsler samt indsatte, som havde en truende eller dominerende karakter. Alle cellerne – på nær en som skal stå klar til akut brug – har været i brug det meste af tiden siden efteråret, men der har aldrig siddet mere end otte fanger ad gangen, der havde optrådt voldeligt. De resterende indsatte har været varetægtsfængslede, som der ikke var plads til andre steder og indsatte, som politiet mente kunne sættes i relation til rockere. For eksempel tiltalte i den store Pusherstreet-sag.

Ombudsmanden mener, at i al fald de indsatte, der ikke er anbragt på Politigården på grund af voldelig optræden, skal have lempeligere vilkår og dermed mulighed for at tilbringe mere tid uden for cellen. Gerne i forbindelse med beskæftigelse eller undervisning.

Ombudsmanden har i rapporten en del forslag til, hvordan vilkårene for de indsatte kan lempes, så de får mulighed for at forlade cellen i højere grad. For eksempel ved at lave mad i et eksisterende køkken. Om det er nu risikerer de indsatte at være i cellen i op til 23 timer i døgnet.

Læsestof: Kristeligt Dagblad og Urban
Ombudsmanden er i rapporten meget opmærksom på detaljer, der kan lette situationen for de indsatte. For eksempel, at der skal være legetøj i besøgslokalet, at kondomer skal ligge i besøgslokalet og ikke udenfor, at de indsatte skal have ubegrænset adgang til rensevæske for sårbehandling og at de skal tilbydes andre landsdækkende aviser end Kristeligt Dagblad. Ombudsmanden tvivler på om gratisaviserne skal betragtes som landsdækkende.

Ved ethvert fængsel kan der vælges en talsmand. Ombudsmanden efterlyser en procedure for hvordan en sådan vælges i Politigårdens fængsel. Ombudsmanden spørger specifikt til, hvordan en talsmand kan arbejde, når han ifølge Politigårdens regler kun må bruge en time om ugen til samtaler og kun med én indsat ad gangen.

Alle fanger risikerer at miste retten til fællesskab
Ombudsmanden pålægger fængslet at gøre noget ved støjforholdene, uanset om fængslet ikke selv er ansvarlig for den megen larm fra især køretøjer til og fra Politigården.

En del af de forhold, som Ombudsmanden har påpeget, er siden blevet rettet til. Og Kriminalforsorgen overvejer, om vilkårene generelt kan lempes for de indsatte i Politigårdens fængsel.

Retten til fællesskab i fængslerne, altså retten til at være sammen med andre indsatte, kan efter lovændring den 19. maj i år inddrages i alle danske fængsler og arresthuse. Det kan ske kollektivt, hvis der er formodning om oprør eller uro. Og individuelt, hvis den indsatte er voldelig eller kan karakteriseres som negativt stærk.

Tags:

More Stories From NYHEDER