Go to ...

19. marts 2024

EU EKSPORTERER INSTRUMENTER TIL TORTUR


Visse EU-lande fortsætter med eksport af instrumenter, der kan bruges til tortur og anden umenneskelig behandling.

Et underudvalg i Europa-parlamentet vil have strammet op på reglerne.

Nyhedsbrev nr 11, 2010 fra Europa-parlamentets repræsentation i Danmark, sakset af Mikkel Schou.

EU-lovgivning imod handel med redskaber, der kan blive anvendt til tortur eller blive anvendt til henrettelser er ikke blevet tilstrækkeligt håndhævet af medlemsstaterne, fastholdt Europa-Parlamentets underudvalg om menneskerettigheder torsdag.

Skrappere tilsyn med de eksisterende regler samt en grundig gennemgang af den nuværende lovgivning er et krav, sagde medlemmerne.

Debatten i udvalget følger op på en nylig rapport fra menneskerrettighedsorganisationen Amnesty International, som kritiserer flere EU-medlemslande for at eksportere visse produkter til lande uden for EU, som menes at blive brugt til tortur.

“Visse EU-medlemsstater har undladt at gennemføre forordning 1236/2005, der forbyder handel med varer, der kan anvendes til dødsstraf, tortur eller anden umenneskelig behandling,”

Det sagde Heidi Hautala (Verts/ALE, FI), formand for underudvalget om menneskerettigheder, ved et møde med eksperter fra Amnesty International og Omega Grundforskningsfond, som fandt sted torsdag.

“Der er en alvorlig bekymring for, at nogle medlemsstaters eksport-licensudstedende myndigheder ikke vurderer risikoen for, at eksporterede produkter kan anvendes til tortur. Beskyldninger er også kommet frem om, at handelen med forbudte redskaber er fortsat på trods af forbuddet, “sagde Heidi Hautala.

Hertil kommer, at listen over forbudte redskaber ikke er tilstrækkelig til at forhindre misbrug og mishandling.

“Piggede køller, tommelskruer og fodlænker skal også indgå i forordningen,” siger medlemmer af underudvalget.

MEP’erne opfordrede til “en bedre implementering i hver medlemsstat, strengere kontrol fra EU-Kommissionen og en grundig gennemgang af forordningens anvendelsesområde.”

Europa-Parlamentet har planer om at afholde en bredere debat om dette spørgsmål i den nærmeste fremtid.

Redaktionen afsluttet fredag 19. marts 2010 kl. 12.00.
Ansvarshavende: Henrik Gerner Hansen
I redaktionen: Andreas Horn Bakkerud & Jens Jensen
Pressekontakt: Jens Jensen 41 19 05 11

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

More Stories From EU