Go to ...

EP: BIERNE SKAL REDDES


Et udvalg i Europa-parlamentet vil forbyde sprøjtegifte, der dræber bier. Desuden skal biavlere have økonomisk støtte fra EU, så der er en chance for at bierne i Europa ikke uddør.

Det fremgår af Europaparlamentets danske nyhedsbrev EP-INFO NR 3-2018.

Det er parlamentets landbrugsudvalg, der mener, at der er brug for en omgående indsats for at bevare bierne i EU. Udvalget mener, at biavlere i EU skal have økonomisk støtte. Honningbiers bestøvning af planter og afgrøder er nemlig afgørende for Europas fødevaresikkerhed og biodiversitet.

Udvalget opfordrer Europa-parlamentet til at forbyde sprøjtemidler i EU, der har en dokumenteret skadelig effekt på bier.

Desuden insisterer udvalget på, at honning skal klassificeres som en sensitiv vare, der muligvis bør ekskluderes helt fra frihandelsaftaler. Dette også for at bekæmpe import til EU af falsk honning.

MERE OM BIER I EUROPA-PARLAMENTET

FOTO: Europa-parlamentet

Tags: ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

More Stories From EU