Go to ...

18. april 2024

ELITENS PERVERSIONER


Fordrejninger, løgn og latterliggørelse af politiske modstandere er kendte metoder i det politiske spil. I spillet om at få tromlet en handelsaftale mellem EU og Canada i gennem trods den folkelige modstand er Justitsministeriet ude i det rene uforskammede ordkløveri.

ANALYSE af MIKKEL SCHOU

Nu er det ikke kun i Belgien, at der er modstand mod en handelsaftale mellem Canada og EU, som af kritikere forventes at ville tilsidesætte europæiske miljøstandarder og ikke mindst at give multinationale og andre koncerner mulighed for at kræve milliarder i erstatning, hvis lovgivning, der skal beskytte befolkningen, er en hindring for at de kan tjene penge.

En dansk jurist mener også, at aftalen kræver en folkeafstemning i Danmark, da aftalen indebærer, at Danmark afgiver suverænitet til en ikke-statslig domstol, der netop skal tjene kapitalens interesse.

SF har spurgt justitsministeren, om det er rigtigt, at der er tale om suverænitetsafgivelse.

Det uhørt flabbede svar fra Justitsministeriet er, at det mener ministeriet ikke. Fordi, der er tale om suverænitetsafgivelse, der ikke direkte vil have virkning for borgerne.

Hvis et selskab kræver erstatning for tabt fortjeneste, fordi Danmark har nogle beskyttende regler i forhold til for eksempel miljø, der gør, at selskabet ikke som ellers ville score kassen, så er det staten, der skal betale erstatningen.

Og vupti.. da det er staten, der er ansvarlig, har det altså ifølge Justitsministeriet ikke direkte virkning for borgerne. Og derfor har borgerne heller ikke ret til at blive hørt.

Det er en sådan arrogance, der er med til at nedsmelte det, vi en gang kunne kalde ”folke”-styre. Det såkaldte ”demokrati” står mere og mere tydeligt tilbage som en narresut for borgerne.

Bureaukrater og politikere er trætte af vælgere, der ikke synes, at deres skattepenge skal finansiere krige. Vælgere som ikke kan se det fornuftige i, at fælleseje som natur og ressourcer skal privatiseres for en slik. Vælgere som lever i en helt anden verden end den bag Borgens tykke mure.

Læs selv den perverse besvarelse fra Justitsministeriet og DYT, hvis du heller ikke gider høre på mere vrøvl.

Foto: Speekee

Tags: , , ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

More Stories From Debat