Go to ...

DANMARK I DET STORTYSKE RIGE


Den danske regering håbede efter den 9. april 1940, at Danmark kunne bevares neutralt og selvstændigt ved at forhandle med Hitlers Tyskland.

Til gengæld måtte Danmark finde sin plads i et nyt europæisk fællesskab med Tyskland som dirigent.

Ny bog viser at den danske regering forberedte sig på at gå meget langt i det økonomiske samarbejde med Tyskland i 1940-41.

Danmark skulle være fødekammer for det Tyske Storrum, skriver historikeren Steen Andersen i bogen ”Danmark i det tyske Storrum”.

Af Mikkel Schou

Da Frankrig faldt i juni 1940 var det kun Storbritannien der var i krig med det nazistiske Tyskland.

Udsigten til at Tyskland ville sejre var den mest realistiske og dermed også udsigten til at Danmark i lang tid ville være under tyske herredømme.

Det er baggrunden for historikeren Steen Andersens bog. Og det er på den baggrund vi skal se den danske regerings vilje til at strække sig langt i forhandlinger med tyskerne, siger han.

– Jeg vil fortælle historien om hvor presset Danmark var i 1940-41. Og vise hvordan verden så ud for beslutningstagerne dengang.

Der er en tendens til at se historien i lyset af de allieredes sejr. Dengang var det realistisk at tro på en tysk sejr.

Det gjorde man også i de andre besatte lande, i al fald indrettede man sig politisk efter det, siger Steen Andersen.

Danmark integreres i tysk økonomi
Indtil den 9. april havde Storbritannien været Danmarks største handelspartner. Den danske eksport bestod hovedsagelig af landbrugsprodukter.

Det marked bortfaldt med besættelsen. I stedet begyndte tyskerne at aftage produktionen.

Men forskellen i kursen på den danske krone og den tyske reichsmark blev hurtigt alarmerende stor og det så truende ud for dansk økonomi. Det er grunden til at embedsmændene i Udenrigsministeriet foreslår at der indledes forhandlinger om hele Danmarks økonomiske stilling i forhold til Tyskland.

Ideen i Udenrigsministeriet er desuden at hvis Danmark melder hurtigt ud om sin forhandlingsvilje på det økonomiske område vil det sikre større politisk indflydelse på længere sigt. Man var ikke i tvivl om at Tyskland havde planer om at organisere hele Europa udfra den tyske planøkonomi.

Man vidste bare ikke endnu hvad tyskernes planer for Danmark var. Og selvom planerne ikke nåede så langt på det administrative plan, så viser undersøgelser, at den danske eksport allerede fra maj 1940 var rettet så meget ind mod Tyskland, at Danmark reelt var en del af Det Tyske Storrum.

Planer om union
Under forhandlinger med tyskerne om en Mønt- og Toldunion viste det sig at der fra tysk side endnu ikke var nogen hovedplan for hvordan Europa skulle organiseres.

Forhandlingerne ebbede ud efter nogle måneder og blev helt taget af bordet fra tysk side efterhånden som Tysklands krig mod Sovjetunionen bliver mere dominerende.

Men forberedelserne fortsatte blandt embedsmændene i det danske udenrigsministerium.
Danmark skulle gøres klar til senere tyske krav om en fast valutakurs og fælles prispolitik. Markedet skulle opdeles efter planøkonomiske metoder, så parterne sikrede sig en vis andel af den anden parts hjemmemarked.

Og med en kartelordning skulle dansk industriproduktion reguleres så der blev plads til tyske produkter.

– Synspunktet var, at hvis Tyskland alligevel i fremtiden skulle blive den største aftager af dansk eksport, så kunne man lige så godt forhandle sig frem til en fordelagtig plads i den tyske planøkonomi, siger Steen Andersen.

Og ved at vise god vilje overfor tyskerne, regnede regeringen også med at kunne bevare en større del af dansk suverænitet.

– Men det mest bemærkelsesværdige er, at den socialdemokratiske statsminister Stauning i flere taler gør sig til talsmand for at Danmark skal satse helt og aldeles på landbrugsproduktion for at tilfredsstille de tyske planer for Danmarks rolle i Det Tyske Storrum.

Socialdemokratiet havde ellers gennem 30’erne stået hårdt på at Danmark skulle udvikle sig til et moderne industriland, siger Steen Andersen.

Planøkonomi
– Planøkonomi opfattes i dag som noget odiøst, siger Steen Andersen. Men dengang sås det som moderne.
Og ikke mindst socialdemokraterne, med statsminister Stauning i spidsen, havde siden 30’erne haft visioner om planøkonomi i Danmark, så der var grundlag for forhandling, siger Steen Andersen.

Den tyske udgave af planøkonomi var en kombination af private virksomheders produktion og statslige fireårsplaner.
Uden for Tyskland var der i 30’erne beundring for nazisternes måde at håndtere økonomien på.

Arbejdsløsheden blev reduceret væk gennem beskæftigelsesprojekter, som for eksempel etablering af motorveje, og det er en ide som den danske regering tager op efter tysk pres for at gøre en indsats mod den danske arbejdsløshed.

Der bliver aftalt en motorvejsforbindelse mellem København og Hamburg over Fehmarn-bælt.

På grund af krigens gang blev projektet aldrig færdiggjort. Det gjorde til gengæld den danske anlægning af startbaner i Kastrup Lufthavn som det tyske flyvevåben gjorde brug af.

Projekterne gavnede dansk beskæftigelse, så der var mindre risiko for at arbejdsløsheden skulle skabe uro og signalerede samtidig at Danmark gjorde sig klar til det nye Europa.

– Det Stauning glemte i sin begejstring over den tyske planøkonomi var, at uden 100 procent demokrati stivner den i gold kommandoøkonomi, siger Steen Andersen.

Bidrag til synet på besættelsen
– Jeg kunne nok ikke have skrevet ”Danmark i det Tyske Storrum” for tredve år siden, siger historikeren Steen Andersen.

Meget var tabu længe efter besættelsen, Frikorps Danmark, tyskerpigerne osv.

Det er en naturlig mekanisme at man havde behov for at fortælle historien om det store danske sammenhold i de traumatiske år.

Selvom besættelsestiden er tæt beskrevet gennem årene mangler der stadig litteratur om det danske økonomiske samarbejde med tyskerne.

Fokus har hidtil været på det politiske samarbejde og på de mere spektakulære emner om stikkerlikvideringer og modstandskamp.

– Det økonomiske samarbejde har ikke været bevidst valgt fra af historikerne. Der har bare været mere presserende opgaver først. Det økonomiske samarbejde er heller ikke så iøjnefaldende, siger Steen Andersen.

-På mange måder var der tale om en videreførelse og udbygning af aftaler fra 30’erne om handel med Tyskland.

Og så tror jeg faktisk også at regeringen havde opbakning fra befolkningen i 1940-41 til forsøget på at bjerge landet så godt igennem som muligt.

Tags: ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

More Stories From KULTUR