Go to ...

DAGLIGT BRØD FØR POLITISK DEBAT


En russisk forfatter mener, at han kan skrive, hvad han vil. Bare han ikke bliver læst. En avisredaktør mener, at folk har mere travlt med at få hverdagen til at hænge sammen end med at tænke på politik. Det russiske ord er i princippet frit, men det gør ingen forskel.

AF MIKKEL SCHOU

1 red Aleksandrovich
Billedet af Hvideruslands præsident, Lukasjenko, er en souvenir. Så holder redaktøren mere af Che Guevara, som han også har hængende på sit kontor

Den gratis omdelte ugeavis Novgorod i byen af samme navn udkommer i 103.880 eksemplarer, finansieret af reklamer. Der bor 220.000 mennesker i byen, der er på størrelse med Aarhus.

”Vi skriver om problemer i byen, men ikke om politik. I denne uge har vi et læserbrev om 2.000 børnefamiliers tilskud til huslejen, der nu forsvinder. Og på forsiden har vi en historie om byens private energiselskab, der har en stor gæld. De leverer blandt andet varme til byen”, siger den 38-årige redaktør Mixail Aleksandrovich. Han deler sit lille kontor med en af journalisterne.

Men er det ikke også politik?

”Nej. Politik er dét, der sker i Moskva. Og vi skriver kun om det lokale. Vi skriver om valg i byen, men politik interesser i det hele taget ikke folk. Et flertal i bystyret ville i februar i år af med borgmesteren, fordi han intet godt gjorde for byen – vejene og boligerne bliver ikke vedligeholdt. Og da han alligevel blev siddende, var det da en skandale. Men vi omtalte det på side to. Der var jo ingen løsning på problemet. Og folk er trætte af at høre om den slags skandaler, der bare fortsætter”, siger redaktøren.

Han mener, at situationen er den samme i hele Rusland. Der er så mange fattige uden overskud til at sætte sig ind i ting, at et egentligt demokrati ikke er muligt.

”Tiden går med at overleve, så der er ikke tid til politik. Og selvfølgelig er der problemer med pressefriheden. Men man må forstå, at vores liv ikke er som livet i Danmark. Det vil nok tage 20 år, inden det bliver bedre. Min generation forstår og ønsker demokrati”, siger Mixail Aleksandrovich.

Og nu kradser krisen også: Vestlige sanktioner, russisk embargo og en halveret Rubel-kurs kan mærkes efter et årti med velstandsstigning. Redaktøren har tidligere rejst i Tyskland, Kina, Cambodja, Iran og Thailand med sin familie. Han rejser gerne til steder, der også har hans journalistiske interesse.

”Min løn er på 4.200 DKK om måneden. Det er en udmærket løn i Novgorod. Min kone er politibetjent. Men de seneste to år har vi ikke haft råd til at rejse til udlandet på grund af krisen”, siger han.

Redaktøren har været journalist i 15 år på radio, tv og internet. Han har tre journalister under sig på ugeavisen, som han har bestyret i otte år.

”Vi har travlt. Vi udkommer jo også hver dag på nettet”, siger Mixail Aleksandrovich.

Men 1. maj har I vel fri?

”Ja. Og da går vi ikke i parader som i gamle dage. Folk tager på landet i stedet for, hvis de kan”, siger redaktøren på Novgorod.

Information traf en chefredaktør for et dagblad i Sankt Petersborg og spurgte, om han ville interviewes om pressens arbejdsbetingelser i Rusland. Det ville han ikke. Han ville hellere beholde sit job.

HVIS PUTIN ER ET MONSTER?
Der er ingen censur i Rusland. Men der er selvcensur. Ordene kommer fra forfatteren Sergej Igorevitj Arno, da vi møder ham i Forfatternes Hus i Sankt Petersborg. Byen hvor han blev født i 1958.

Kan du beskrive Putin som et monster?

”Hvis jeg skriver en roman, hvor Putin er et monster, vil han være ligeglad. Og FSB interesser sig heller ikke for bøger. De interesserer sig for, hvad der sker på internettet. Forfattere er skøre og ikke skræmmende for staten. Det er FSB’s tankegang”, mener Sergej Arno.

1 Sergej Arno
Den russiske forfatter Sergej Arno

Hans bøger kommer ofte i 2.000 eksemplarer. En udgave på 10.000 er flot – selv i et land med 144 millioner indbyggere.

”Forfatteres selvcensur gælder ikke kun politik. Det kan også være om moral, for eksempel sex. Man skal passe på med at skrive om børneprostitution, men man kan godt skrive om homoseksuelle. Jeg skrev en roman om homoseksualitet, og den udkom også i et andet oplag”, forklarer Sergej Arno.

Han er begyndt at lægge sine bøger frit ud på nettet for at blive læst mere.

”Der er måske ti forfattere i Sankt Petersborg (omkring seks millioner indbyggere, red.), der kan leve af det forskudshonorar, de får for at skrive romaner. Man skal udgive to-tre bøger om året for at kunne leve af det. Jeg skriver én om året, men tjener også penge ved forlagsvirksomhed”, siger han.

I Sovjet-tiden levede forfattere som fyrster. Det var staten, der udgav bøgerne, og de blev kun udgivet, hvis indholdet bakkede op om parti-linjen.

”Den slags forfattere findes også i dag. Nu er det bare Putin, de er tæt på. De skriver heltefortællinger om krigen i Ukraine og indtagelsen af Krim. De er især populære manuskriptforfattere til film”, siger Sergej Arno.

Men i modsætning til Sovjet-tiden kan forfattere i dag lovligt udgive privat uden om staten.

Han anslår, at der er 500 forfattere i Sankt Petersborg, som ikke kan leve af at skrive romaner. De har andet arbejde, især inden for journalistik, forlagsbranchen eller som manuskriptforfattere.

”Efter min mening er 50 af dem dygtige. Af de ti i Sankt Petersborg, der kan leve af det, er de tre gode. Resten spekulerer i massesalg af læge- og detektivromaner”, siger den russiske forfatter, der mener, at staten i meget større grad skulle give økonomisk støtte til kunst, litteratur og kultur i det hele taget.

1 Bogens hus
Bogens Hus på det mondæne hovedstrøg Nevskij Prospekt

Information oplevede en stor interesse for bøger i Sankt Petersborg. Ikke kun det store og gamle, nærmest institutionelle, ”Bogens Hus” på hovedstrøget Nevskij Prospekt, men også små, nærmest undergrundsboghandlere, blev flittigt besøgt. Salget af bøger er dog ikke stort i Rusland. Og det selvom priserne er meget lave i forhold til de danske bogpriser.

Den årlige udgave af Ruslands retsplejelov på 850 sider koster for eksempel 50 kroner, mens en smuk, omfattende og rigt illustreret bog om Madonna-malerier på Eremitage-slottet koster 60 kroner. Den russiske gennemsnitsløn er på 4.500 kroner om måneden, hvoraf op til halvdelen ofte går til husleje, indkomstskatten er på 13 (tretten) procent.

Og det kan sætte en naturlig grænse for indtaget af bøger. Mange russere arbejder også mellem ti og tolv timer om dagen, så der levnes heller ikke meget tid til fordybelse.

NETTET STRAMMES
En ny russisk lov om data-sikkerhed forlanger, at for eksempel Facebook skal opbevare data om deres russiske brugere fysisk i Rusland. Loven trådte i kraft den 1. september i år. Den giver virksomheder en ukendt frist for at efterleve loven, men Facebook har indtil videre afvist kravet med ”økonomiske betænkeligheder”.

”Russiske myndigheder kan med den nye lov lukke adgangen til Facebook i Rusland ned. Men der er intet sket endnu”, siger den 26-årige Gregorij Petrov i Sankt Petersborg.

”Jeg ved ikke præcis, hvilke muligheder loven giver de russiske myndigheder, hvis Facebook ikke vil følge loven. Jeg tvivler nu på, at de vil lukke Facebook”, siger han.

Facebook har gennemsnitligt 25 millioner brugere i Rusland om måneden.

Gregorij Petrov har efter sin uddannelse i international salg og marketing på Copenhagen Business Academy undersøgt russernes brug af internettet.

”Det vil fremprovokere en reaktion fra de russiske brugere, hvis Facebook lukker i Rusland. Men russerne bruger allerede en endnu mere populær russisk platform, der ligner Facebook”, siger han.

Det er det sociale medie Vkontakte med 250 millioner aktive brugere i Rusland og de tidligere Sovjetrepublikker. Vkontakte blev startet af en ung entreprenør, men han blev fyret som direktør sidste år, da regeringsvenlige kapitalkræfter købte sig ind i virksomheden.

”Der er nu ikke sket nogen ændringer af Vkontakte. Kun i design”, siger Gregorij Petrov.

Skal russerne ikke passe på med, hvad de siger på nettet?

”Det spørgsmål får mig altid til at grine. Det er ikke farligt at kommunikere på nettet. Så aktive er vores myndigheder ikke, at de overvåger almindelige borgere. De går målrettet efter virkelige trusler mod statens sikkerhed. Jeg tror ikke på, at nogen bliver personligt forfulgt eller overvåget”, siger Gregorij Petrov.

”Putin siger, at han gerne vil have mere debat på internettet. Og på russisk tv er der amerikanske debattører, der live udtaler sig kritisk om Rusland. Det ville være rart, hvis også russere kunne gøre det samme på BBC og CNN”, siger han.

Gregorij Petrov har sammenlagt tilbragt tre år i Danmark.

”Især blandt unge er det mit indtryk, at internettet bruges på samme måde i de to lande: korte beskeder og opdateringer. Før i tiden brugte russerne meget tid på dybe, eksistentielle samtaler. I dag bruger de mere tid på internettet. Og det er jeg ikke sikker på, om er godt”, siger han fra Sankt Petersborg.

Tags: ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

More Stories From NYHEDER