Go to ...

BUSINESS AS NÆSTEN USUAL


Dele af det internationale erhvervsliv beder regeringerne om at sætte klare mål for klima-indsats.

Grøn produktion og alternativ energi kan blive en god forretning og en vej ud af økonomisk krise.

Spørgsmålet er, om dansk erhvervsliv er klar til springet.

Af Mikkel Schou

For hver ny videnskabelig rapport der lægges frem, bliver scenariet værre og værre. Temperaturen vil stige voldsommere end tidligere antaget og dermed også verdenshavene. Skræk og advarsel er der rigeligt af.

Så meget, at 700 ledere fra det internationale erhvervsliv opfordrer verdens regeringer til at formulere de nødvendige krav, der skal holde klimaforandringerne i skak. Det skete i maj i København på konferencen World Business Summit.

FN’s generalsekretær Ban Ki-moon kom med den samme opfordring under konferencen. Men Ban Ki-moon gik videre og opfordrede erhvervslivet til at gå forrest og ikke vente på verdens regeringer.

De enkelte lande skal heller ikke vente på hinanden, men tage de nødvendige risici med en forventning om, at det i sidste ende betaler sig.

Ens og klare krav
– De førende danske virksomheder er i front, når det gælder tiltag i kampen mod klimaforandringer. Men der skal et paradigmeskift til at få alle med.

Det siger direktør for tænketanken Mandag Morgen, Erik Rasmussen.

Mandag Morgen var af regeringen blevet bedt om at samle det internationale erhvervsliv for at få et fælles indspark til debatten inden klimatopmødet i december. I to år forberedte 30 erhvervs- og videnskabsfolk så konferencen World Business Summit.

– Det internationale erhvervsliv siger ja til at engagere sig.

Det er Erik Rasmussens konklusion på konferencen, hvor omkring 15 procent af klodens økonomi var repræsenteret. Men det er ikke et ja uden betingelser.

Det forventes, at topmødet i december resulterer i klare politiske rammer, der som gengæld kan sikre erhvervslivets investeringslyst.

– Der skal skabes et marked for grøn teknologi. Det skal ske ved, at politikerne stiller klare krav til produkternes bæredygtighed, så der opstår en efterspørgsel, siger Erik Rasmussen.

Der skal for eksempel være ens retningslinier, så en virksomhed ikke kan konkurrere på prisen, fordi den ikke lever op til fælles miljøkrav.

– Erhvervslivet er klar til at leve op til drastiske krav, hvis de gælder alle, og hvis der opsættes et system til dokumentation og kontrol, siger Erik Rasmussen.

– Man er tilmed villig til at acceptere, at kravene kan strammes, hvis de videnskabelige forudsigelser forværres, siger han.

Når det kommer til en finansiering af omstillingen til grøn teknologi er Erik Rasmussen mindre klar i mælet.

– Jeg vil nødig tale om direkte statslige subsidier, det har en dårlig klang. Men det er klart, at topmødet i december også må handle om at skabe gunstige betingelser for erhvervslivet. Til gengæld er der mulighed for ny vækst og nye jobs, hvis erhvervslivet og regeringerne kan blive enige om, hvordan man kobler de nuværende økonomiske problemer sammen med kampen mod klimaforandringer, siger Erik Rasmussen.

Grøn kompensation
Den danske vindmølle-producent Vestas har fyret 2.300 danske medarbejdere, fordi efterspørgslen på møller i Danmark og Nordeuropa er for lille.

Nu truer Vestas med yderligere fyringer og at den danske produktion flyttes til udlandet, hvis ikke den danske regering får gang i det danske marked for vindenergi.

Vestas mener, at staten skal støtte forskning i teknologien og presse igennem, at flere vindmøller bliver opsat – blandt andet ved at stille krav til kommunerne om mere brug af vindenergi.

Dansk Industri (DI) er enig i, at staten skal investere i forskning og udvikling af energiteknologi.

– De fleste alternative energiformer er dyrere end kul og olie, så der skal økonomisk kompensation til for at gøre Danmark grønnere, siger chefkonsulent Jens Holst-Nielsen i DI.

– Vores tilgang er, at der skal handles nu og opnås en global aftale om klimaet. Teknologien findes allerede, og produkterne kan købes i Danmark. Det gælder indenfor effektiv udnyttelse af energien og vedvarende energiformer.

DI håber på, at der bliver fastsat nogle globale mål. Derefter må de enkelte landes regeringer gå ind og fastsætte rammer som er tilpasset lokale forhold.

Hvis ikke virksomhederne globalt opererer udfra de samme målsætninger i forhold til klimaet, vil det være en ulige konkurrence.

Evig grøn vækst
– Verdens befolkning vokser. Alene det kræver mere energi. Der skal teknologiske tiltag til for at sørge for et velstandsløft i hele verden, siger Jens Holst-Nielsen fra DI.

– Når de politiske krav til erhvervslivet er fastsat, vil der åbne sig et marked for grøn teknologi, hvor danske virksomheder skal konkurrere med udenlandske, siger han.

Under klimatopmødet i København i december arrangerer DI en to-dages udstilling med deltagelse af både danske og udenlandske virksomheder.

– Det er både en global udstilling af grøn teknologi og en politisk manifestation. Udstillingen skal fortælle politikerne: Vi er klar til at levere teknologien, siger Jens Holst-Nielsen.

DI forventer, at de mange udenlandske journalister, der kommer til klima-topmødet også finder tid til at besøge og beskrive danske virksomheder, der kan noget særligt inden for grøn teknologi.

– Vi håber da, at klimatopmødets placering i København fører til kontrakter til danske virksomheder. Ligesom vi håber på tiltrækning af investeringer og højt kvalificeret arbejdskraft på energiområdet, siger Jens Holst-Nielsen.

Ingen samlet front
– Der findes ikke et samlet internationalt erhvervsliv, der kan kræve de nødvendige løsninger i klima-problematikken. Nogle virksomheder har interesse i, at udviklingen ikke går for hurtigt. Det er for eksempel hele olie- og kulindustrien. Andre har interesse i, at det går vældig hurtigt. Det er blandt andet industrien omkring vedvarende energi, der har udsigt til en god forretning.

Ordene kommer fra journalist Jørgen Steen Nielsen, der på dagbladet Information de seneste år har beskæftiget sig med miljø-problematik.

– Spørgsmålet er også om vi kan fortsætte med økonomisk vækst selvom vi får en grønnere økonomi. Ressourcerne på planeten er begrænsede og det gælder ikke kun de energikilder, vi bruger nu.

En af grundene til at Jørgen Steen Nielsen ikke forventer det helt store resultat af klimatopmødet i december er regeringernes skræk for vælgernes reaktion:

– Det er jo en slags skizofreni. Som forbrugere er vi bekymrede over verdens tilstand, men vi vil stadig gerne hele tiden have det økonomisk bedre og flere materielle muligheder. Og der er også en fare for, at befolkningen opgiver at gøre noget selv, hvis ikke regeringerne kan enes om, at vi i fællesskab skal gøre en indsats og måske give en smule afkald.

Et forslag fra engelske videnskabsfolk om, at alle borgere i verden tildeles en individuel CO2-kvote, afvises ikke af Erik Rasmussen fra Mandag Morgen:

– Det er en interessant ide, hvis den kan administreres. Det hele handler jo også om, at den enkelte skal ændre adfærd, siger han.

Så i fremtiden skal forbrugerne måske til at vælge mellem en charterrejse og en ny computer hvert femte år. Og det er sikkert helt i tråd med 300 unge aktivisters opfattelse.

De forsøgte at trænge ind på World Business Summit i maj under slagordet: Our climate not your business. De unge mente ikke, at erhvervslivet skulle høres. For ifølge de unge er det erhvervslivet, der er skyld i problemerne med klimaet.

For erhvervslivet gælder det formentlig fremover om at indrette sig efter strengere krav til miljøet og lette livet for forbrugere med dårlig samvittighed.

Hvis ellers industrien formår at omstille sig, venter der et grønt marked til erstatning for det nuværende. Så på den måde er det business as usual.

Tags: , ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

More Stories From NYHEDER