Go to ...

19. marts 2024

ADVOKAT I MODVIND


Spørgsmål til Christianias økonomi bliver mødt med lukkede døre, fortielser og grov chikane. Det fik tre medarbejdere til at kvitte jobbet på fristadens Økonomikontor. Christianitter spørger nu, hvem der egentlig bestemmer over pengene og visionerne.

AF MIKKEL SCHOU OG SUNE FISCHER, for Ekstra Bladet

På overfladen er Christiania det samme, som før Fonden Christiania i 2012 købte området og lod christianitterne bo til leje. Restauranter, spillesteder og fristadens egen drift af institutioner og infrastruktur kører som altid. Der er vand i hanen, strøm i kontakten, og orden i hæk og gade.

Men længere tids frustration og utilfredshed med hvordan Christiania bliver administreret og økonomisk styret, kulminerede denne sommer.

På Christianias Økonomikontor sagde de tre medarbejdere kollektivt deres job op i august. Det gjorde de, fordi de mener, at kommunikationen mellem fristaden og Fonden Christiania er for dårlig.

DET HEMMELIGE NOTAT
I et notat på otte sider, der har cirkuleret i fristaden, forklarer den ene af medarbejderne på Christianias Økonomikontor, hvordan arbejdsklimaet er et helvede i forholdet til Knud Foldschacks advokatkontor, der reelt administrerer Fonden Christiania.

Medarbejderne er blevet mødt med forhaling, intimidering og manipulation, når de har forsøgt at få overblik over Christianias økonomiske forhold til fonden. De verbale overfald er sket både under fysiske møder og med indlæg i Christianias ugeavis ”Ugespejlet”.

Konflikten på Økonomikontoret drejer sig blandt andet om, at medarbejderne ikke kunne få nogle nødvendige oplysninger om Christianias økonomi fra Knud Foldschacks kontor. Alle spørgsmålene til Fonden skulle gennem Christianias Sekretariat.

Men ifølge medarbejderne bremsede den ansvarlige på Sekretariatet, Hulda Mader, som ofte optræder som fristadens talsperson, kommunikationen mellem advokatkontoret og Økonomikontoret. Og på møder med Foldschacks advokatkontor kom der heller ingen oplysning.

Blandt andet efterlyste Økonomikontoret størrelsen på det beløb, som Christiania burde forvente at få tilbagebetalt fra fonden inden nytår i henhold til de aftaler, der er indgået.

Fra Christianias Byggekontor begyndte der også at komme klager over et forsinkende samarbejde med sekretæren. Byggekontorets arbejde omkring bygninger og infrastruktur kræver ofte myndighedsgodkendelse. Og kontakten til myndighederne skal gå gennem Hulda Mader og advokatkontoret.

Hulda Mader er sygemeldt fra Sekretariatet, men på en telefon fra Frankrig siger hun til TVflux, at konflikten ikke kommer medierne ved.

PROBLEMFRI FOND
Knud Foldschack, næstformand i Fonden Christiania og advokat for både fond og christianitter, afviser til gengæld, at kommunikationen ikke fungerer:

»Den fungerer fint mellem Christiania og fonden. Jeg ved godt, at der internt på Christiania kan være nogle problemer, men ikke i forbindelse med fondsbestyrelsen.«

Men da kritikken henover sommeren fra Økonomikontoret også var rettet mod advokatkontoret, forlangte Knud Foldschack at få Christianias fulde tillid. Ellers ville han trække advokatkontoret ud af samarbejdet, skrev han til christianitterne i Ugespejlet. Han fik derefter fuld opbakning fra den såkaldte Kontaktgruppe, som i princippet repræsenterer christianitterne.

»Jeg har bedt om og fået bekræftelse på, at det arbejde jeg udfører som advokat er tilfredsstillende. Men når der bor 900 mennesker på Christiania vil der altid være uenighed. Det er klart«, siger Knud Foldschack. Ifølge Ekstra Bladets oplysninger bor der under 700 voksne på Christiania.

SMÅBORGERLIGHEDEN VANDT, SGU
Også uden for Christianias Økonomikontor undrer man sig. Camilla Roslind, der bor på Norddyssen i Christiania er i tvivl:

»Jeg kan overhovedet ikke gennemskue Christianias økonomi. Da vi diskuterede Foldschacks ide om en fond, var der nogen, der spurgte, hvad det ville komme til at koste christianitterne at købe fristaden af staten. Det mente Knud ikke, vi behøvede at tænke på. Men hvem køber et hus uden at lægge et budget?«, spørger hun.

Den fælles lejebetaling til fonden er påvirket af de lån, som fonden måtte tage for at betale staten for herlighederne. De lån er fonden endnu ikke begyndt at afdrage. Og det eneste sted pengene til den tid skal findes, er blandt christianianitterne.

VIDEO: CHRISTIANIT FORSTÅR INGENTING

For almindelige christianitter er det svært at gennemskue økonomien, men det er beslutningsprocessen også.

»Er det fonden eller Christiania, der bestemmer? Det ved jeg ikke. Men jeg kan godt være bekymret for, at det er dem, der holder ud at gå til møder, der kan vare hele natten. Og det er jo ”det grå tyranni”, som nogen kalder dem«, siger Camilla.

Problemet er nemlig, at mange christianitter ikke orker at deltage i de politiske processer.

»Det er nok fordi, man nemt bliver hånet, latterliggjort, ignoreret eller talt henover, hvis man protesterer over de planer, som andre har fastsat. Og så håbede mange også på, at nu er Christiania endelig blevet lovlig, og ingen kan smide os ud. Vi kan leve vores efterhånden ret småborgerlige tilværelser i fred og lade bureaukraterne om resten«, siger Camilla.

Der efterlyses stadig nye medarbejdere til Christianias Økonomikontor. Og du behøver ikke være christianit.

Tags: ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

More Stories From CHRISTIANIA