Go to ...

KOM FLAGET FRA HIMLEN ELLER FRA SLAGELSE?


På Valdemars Dag den 15. juni 2019 fejres 800-året for Dannebrog. Men historikere er ikke sikre på årstallet. Og flaget kan lige så vel være blevet bragt med til det danske korstog i Estland af den magtfulde munkeorden Johanniterne, som også havde klostre i Danmark. I 1800-tallet var Dannebrog så populært, at Frederik den Sjette forsøgte at oprette et forbud mod privat brug af den kongelige fane.

AF MIKKEL SCHOU for magasinet DANES

Det er ganske vist. Danskernes kong Valdemar Sejr var ved at tabe et slag under et korstog mod hedningene ved det nuværende Tallinn i Estland i 1219. Men så faldt en rød dug med et hvidt kors ned fra himlen, og Gud sagde, at så længe Valdemar Sejr førte sig frem ved dette tegn, ville han være ubesejret. Det ændrede slagets gang, og Valdemar vandt.

Men kilderne til historien er yderst sparsomme og modstridende. Måske var der tale om et slag nogle år tidligere? Mere sikkert er det, at Johanniterne med deres hospitals- og ridderorden kæmpede på Valdemars side. Deres korstogsfane var magen til Dannebrog, og deres nordiske hovedkvarter lå ved Slagelse.

LEGENDE VS FAKTA
Hvordan ser historikere i dag på Guds indgriben? Der mangler samtidige skriftlige kilder til historien om Dannebrog. Det gør der i det hele taget om begivenheder i 1100- og 1200-tallet. De tidligste bevarede kilder om det danske flag er fra 1520’erne. De siger, at flaget faldt ned fra himlen under et slag.

”Det interessante er, at de tidligste kilder peger på, at legenden oprindelig var knyttet til et felttog i 1208. Det var historikere i 1500- og 1600-tallet, der i stedet knyttede myten om flaget sammen med det mere kendte slag i 1219,” siger Ane L. Bysted, historiker med ph.d. i middelalderhistorie.

Og som moderne historiker i dag tillægger hun det ikke betydning, at kilderne mener, at det var Gud, der gav Dannebrog som tegn på sejr. Det må trods alt være en legende.

”Det er svært at sige, hvad legenden dækker over. I perioden var det ikke usædvanligt med religiøse syner på himlen. Men det kan da ikke udelukkes, at det var ved et slag i Estland, at en dansk konge første gang anvendte det, vi kender som Dannebrog,” siger hun.

På Nationalmuseet i København bliver 800-året for Dannebrog ikke markeret.

”Fortællingen om Dannebrog er en 500 år gammel historisk tradition. Man kan sige, at legenden i sig selv er blevet et historisk fænomen. Det er der ingen grund til at ændre på, og den historie fortælles jo på andre udstillingssteder. Men som historisk faktum er legenden meget tvivlsom. Desuden har Nationalmuseet ikke genstande fra Estland i 1219, der kunne udstilles i forbindelse med årsdagen,” siger museumsinspektør og seniorforsker Poul Grinder-Hansen med speciale i dansk middelalder og renæssance.

TALINN – ”DANSKERNES BY”
På selve stedet for den historiske begivenhed – Estlands hovedstad Tallinn – bliver dagen til gengæld fejret. Det er nemlig i forbindelse med slaget mod danskerne, at Tallinn for første gang omtales i historiske kilder. Esterne betragter derfor dagen som byens 800-års jubilæum. Tallinn betyder på estisk Danskernes by, og det var den også i næsten 150 år. Tallins byvåben er stadig et hvidt kors på en rød baggrund. Og danskerne er nu tilbage i byen med udstillinger faciliteret af Det danske Kulturinstitut: På Valdemarsdag i Tallinn åbner Statens Museum udstillingen Dannebrog og Dansk Guldalder og Nationalhistorisk Museum åbner Historisk Dannebrogsudstilling.

”Det er ikke, fordi esterne fejrer nederlaget til danskerne i 1200-tallet. Det er de bånd, der blev knyttet mellem Estland og Danmark ved i en periode at have den samme konge, der markeres,” forklarer direktør Mette Skougaard på Frederiksborgs Slots Nationalhistoriske Museum.

VALDEMAR ATTERDAG
En ting er en legende. Noget andet er fakta, som historikere kan anvende.

”Det er først med Valdemar Atterdag, at vi kan dokumentere, at en dansk konge bruger Dannebrog. Det er afbildet sammen med hans våbenskjold i en samtidig kilde fra omkring 1370. Og i 1380 omtales flaget for første gang som ”Dannebrog”. Før det, fra Valdemar den Stores tid, er der fundet en dansk mønt med et flag med kors, men det er jo uden farver,” siger Ane L. Bysted, der som historiker er medforfatter til bogen ”Danske Korstog” fra 2004.

Ikke en gang hos Saxo Grammaticus er der hjælp at hente. Den kendte forfatter til Danmarks tidlige historie døde formentlig i 1220 og har ikke nævnt danskernes flag i sit værk.

”At Valdemar Sejr skulle have brugt Dannebrog fra 1219, det ved vi simpelthen ikke. Det er først i 1600-tallet, at fortællingen får sin kendte form, og i 1671 får den officielt udtryk i forbindelse med indstiftelsen af Dannebrogsordenen,” siger Ane L. Bysted.

Under krig og især midt i et slag er det praktisk at kunne kende ven fra fjende.

”Det er i 1100- og 1200-tallet, at man for alvor begynder at bruge flag eller bannere under et slag. Det er korstogstiden, så de kristne brugte ofte et kors som mærke,” siger hun.

Fra 1190 brugte den tyske kejser rødt med hvidt kors, ligesom det også kendes fra Schweiz.

I moderne tid har enkelte historikere foreslået, at det er Johanniter-ordenens kampflag, der er oprindelsen til Dannebrog. Under korstog brugte Johanniterne den røde dug med det hvide kors, og ifølge nogle kilder kæmpede de med Valdemar Sejr mod de vantro i Baltikum. Det skulle så være i den forbindelse, at den danske hær samlede sig under Johanniternes fane.

”Det er der ingen dokumentation for, men det er da en mere jordnær forklaring, end at flaget faldt ned fra himlen. Og vi ved, at Johanniterne var i Baltikum, og vi kender deres fane,” siger Ane L. Bysted.

Ruinerne af Antvorskov kloster ved Slagelse

JOHANNITERNE
Måske har du nær motorvejen syd for Slagelse bemærket nogle ruiner. Det er de synlige rester af Antvorskov Kloster, som også dengang lå på vejen fra København til Fyn og Jylland.

Klostret stod opført omkring 1160 af Johanniter-ordenen, der var inviteret til Danmark af Valdemar den Store og biskop Absalon.

Ordenen startede som en hospitalsorden i Jerusalem for de europæiske pilgrimme, der valfartede til det Hellige Land. Men ordenen udviklede også en militær gren, der både skulle beskytte de kristne i Jerusalem og deltage i korstog.

Klostret i Slagelse var det største Johanniterkloster i Nordeuropa. Og det var hovedkvarter i prioratet Dacia, der udgjordes af Danmark, Norge og Sverige. Johanniterne har formentlig udelukkende haft hospitalsvirksomhed i Dacia. Der er i alt fald aldrig fundet beviser for, at udenlandske ridderordener holdt til i Danmark eller de andre nordiske lande.

”Så vidt vides, var der ingen militære ridderordener i Danmark. Det kan have været helt bevidst fra de danske kongers side. Sådanne ordener kunne blive en stat i staten og udgøre en trussel mod kongens magt. Og i øvrigt var de danske riddere kompetente nok til både at beskytte Danmark og drage på korstog,” siger Poul Grinder-Hansen fra Nationalmuseet.

KLOSTRET I SLAGELSE
Når nogle historikere hævder, at Antvorskov Kloster udsendte mindst ét skib til Estland i 1219, ved vi ikke, om mandskabet om bord var med for som hospitalsorden at tage sig af de sårede eller som munke at omvende de besejrede estere til kristendommen. Andre historikere mener nemlig, at Johanniterne samlede riddere fra andre af deres klostre i Europa og udskibede dem fra Nordtyskland til Estland, altså uden om Danmark.

Ideen om, at Dannebrog i virkeligheden er Johanniternes korstogsbanner, er ikke helt ny.

I sin bog ”Antvorskov” fra 1942 nævner P. H. Bernholm to ”af Danmarks lærdeste Historikere i nyere Tid”, der mener, at Dannebrog må stamme fra Johanniterne i Slagelse. Om spørgsmålet konkluderer han ganske vist:

”Saare interessant vilde det være, om det virkelig lod sig paavise, at Dannebrog fra Estlandstoget 1219 i Valdemar Sejrs Dage ikke just bogstavelig ”faldt fra Himlen ned”, men var blevet til paa Antvorskov Kloster eller i det mindste stammede derfra.”

FOLKETS FLAG
Dannebrog var kongens flag i krig, og fra 1700-tallet var det især flåden, der anvendte det. Men med nationalromantikken i 1800-tallet begyndte nu også borgerne at bruge det, ikke mindst i forbindelse med krige, der berørte dem: Først med Slaget ved Reden i 1801 mod England og det engelske terrorbombardement af København i 1807. Det gik så vidt med borgernes brug af flaget, at Frederik den sjette i 1833 forbød civile at bruge det. Men det havde ingen virkning på folk, og især fra 1848 i krigen mod tyskerne tog danskerne Dannebrog til sig.

”Det er stadig påfaldende i dag, som danskerne bruger Dannebrog til fest og andre private lejligheder. Det ser man ingen andre steder i Europa,” mener Poul Grinder-Hansen. Han forklarer, at borgerne under nationalromantikken i 1800-tallet gerne brugte Dannebrog til at trøste sig ved, når Danmark tabte en krig og til opbakning til nye krige.

Det er også i den periode, at juletræet kommer til Danmark, og Dannebrog bliver anvendt som pynt.

På Valdemars Dag i 1969 drog kong Frederik 9., dronning Ingrid, tronfølgerparret Margrethe og Henrik samt forsvarsministeren til Slagelse for at indvie Danmarks højeste flagstang. Slagelseegnens Kulturkreds havde på et halvt år indsamlet midlerne til flagstangen blandt erhvervsdrivende og private i anledning af Dannebrogs 750 års dag. Flagstangen blev rejst tæt ved ruinerne af Antvorskov kloster. Kulturkredsen mente nemlig, at Dannebrog kom fra klostret og henviser til en kilde fra 1876.

Det er rigsarkivar Adolf Ditlev Jørgensen, der i Historisk Tidsskrift skrev:

”Man ved, at prioren på Antvorskov har haft i hvert fald et skib med på togtet til Estland i 1219, og alt taler for, at dette skib har båret det røde flag med det hvide kors som mærke.”

Kulturkredsen erkender, ligesom rigsarkivaren, at det ikke er muligt at fremlægge beviser for, at det var Johanniterne, der på den måde medbragte Dannebrog, men at der er tale om en hypotese. Johanniternes banner på et enkelt skib har dog næppe synet af meget midt i Valdemar Sejrs flåde, der efter sigende bestod af op mod 1.500 skibe.

DANNEBROG I MOD- OG MEDVIND
Men der var altså tale om en kongelig begivenhed i Slagelse i 1969. I en foromtale skriver dagbladet Sjællands Tidende, at det ellers ikke længere er ’in’ at være national:

”Det er, som om vor del af verden er skrumpet så meget ind i de sidste 25 år, at det nationale og flaget har mistet en del af sin betydning.”

På forsiden af avisen står der også, at ”Unge vil demonstrere ved indvielsen af flagmasten”.

Organisationen Venstreorienterede Gymnasiaster vil aktionere, men ikke mod Dannebrog.

”Hvis man har råd til en flagmast, kan man vel også have råd til at yde hjælp til det ulykkelige og krigshærgede Vietnam,” siger formand Lise Eskildsen til avisen.

Dagen efter indvielsen af den 30 meter høje flagstang omtaler Sjællands Tidende begivenheden som en succes, der tiltrak borgere fra hele Vestsjælland. De unges bebudede protestskilte og løbesedler nævnes slet ikke.

Det er i dag stadig den nærliggende Antvorskov kaserne, der har ansvaret for hejsning af Dannebrog på den høje mast i Slagelse på søndage og flagdage. Kasernen blev etableret samme år som flagstangen og huser i dag blandt andet Garderhusarerne. Men flagstangen er ikke længere Danmarks højeste. Det er den 47 meter høje flagstang i Brøndby. Den blev skænket dronning Margrethe på majestætens 50 års fødselsdag i 1990 af Brøndby kommune, Danmarks Idrætsforbund og Danmarks Olympiske Komite.

Hvad angår den falmende nationalisme i 1969 har tiderne måske vendt sig igen. I april i år foreslog Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti, at Valdemarsdag i anledning af 800-året for Dannebrog gøres til Danmarks Nationaldag.

Uanset hvor gammelt Dannebrogsflaget er, har danskerne taget det til sig. Det stiger til tops på officielle flagdage på stænger og ses på busser og benyttes til fest – ikke mindst ved landskampe i fodbold, hvor flaget hæves højt og males på vore ansigter.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

More Stories From NYHEDER